FREELIFER

DAGBOG LIVE

Her kan du se vores seneste indlæg på vores Facebook og dagbogsnotater
– og følge med i, hvad der sker lige nu i vores rejseliv

Freelifer Camper Rejser
Freelifer Camper Rejser3 måneder siden
Hej Tyrkiet 😍 Vi glæder os 🥰

Vidste du, at Tyrkiet er et af de bedste lande indenfor internet og sociale medier?

Selv vores camper tog selfies på turen sidste år 😁

Og i Tyrkiet Rejsebogen finder du vores GPS for lige netop dette spot og meget mere ☺️

Det bliver så godt ☺️😍

11. oktober 2023 / Annemette
Klokken er 18.47 og Kim laver aftensmad, mens jeg skriver her. Siden vi fandt på at lave camper fællesture i 2022 har vi været fyldt op af mange nye ting.
I morgen møder vi vores nye, skønne, Freelifere til efterårsturen i Marokko. Når vi kigger i vores rejsebog gribes vi af alle de oplevelser vi er på vej til sammen. Det bliver så fantastisk og vi glæder os så meget til at møde alle og tage på eventyr.
Dette efterår, kan vi også støtte endnu mere op omkring den verden vi lever i. For på tværs af grænser, har vi alle en mulighed for at være en gave til andre. Det ved vi, efter at have talt med mange lokale omkring jordskælvet i Marokko, at vi er. Og mange af vores gæster tager hjælpende ting med, det er så vidunderligt. Vi føler taknemmelighed – for vi har selv modtaget så megen venlighed, de mange steder vi kører hen.

02. oktober 2023 / Kim
Efter flere dejlige dage i Almunecar og masser af tapas og sol er vi drysset lidt hen af sydkysten og besøgte nogle skønne steder i marine parken øst for Nerja undervejs, med fantastiske udsigter og fascinerende oplevelser under overfladen. Vi mødte også et andet dansk par og havde en rigtig hyggelig aften med masser af snak og vi så solen male himlen i mange farver, mens den langsomt gik ned over Nerja.
Vi holder i Fuengirola i øjeblikket og det er efterhånden et sted vi kender godt. Vi nyder at være her, da det er meget tæt på vandet som vi bruger flere gange om dagen til at svømme en kort tur og blive kølet ned. Der er stadig meget varmt, når solen skinner fra en skyfri himmel som den har gjort de sidste 3 uger. Selve byen ligger lige rundt om hjørnet og den korte gåtur langs promenaden er meget behagelig. Der er adskillige områder i Fuengirola og alle meget forskellige med hver deres charme og oplevelser at udforske. Desuden har byen sådan en størrelse, at hvis man har brug for noget så kan man finde det her.
Vi jobber hver dag, som nok er typisk, når man starter noget op. Som dagene går får vi flere og flere detaljer på plads til vores Marokko tur d. 11. oktober og jo mere vi beskæftiger os med Marokko jo mere glæder vi os til at komme tilbage til dette eventyr land og opleve det sammen med vores gæster

19. september 2023 / Kim
Efter at have nydt den skønne nordspanske kyst, med alt, hvad det indebærer af dejlige gåture langs stranden foran dramatiske klipper, fede surf oplevelser med udsigt til Los Picos de Europa i baggrunden – og direkte under mig, fisk på bunden af det klare vand. Udmattende cykelture i bjergene, på veje, hvor det er en attraktion at se biler og selvfølgelig smukke solnedgange over byen San Vicente de la Barquera, hvor bådene ligger for svaj i den altid skiftende flodmunding.
En god mulighed opstår, for at flyve en tur til Danmark og hilse på familie og venner samtidig med vi kan få ordnet nogle praktiske ting, vi har haft i tankerne. Det var et skønt besøg på godt 1 uge og alle dagene flyver afsted. Vi når at være med til at fejre 2 runde fødselsdage, dog før tiden, vi besøger en masse venner og blev interviewet af et par søde journalister fra Nordjyske angående vores fuldtids camper liv gennem de sidste 7 år. Der var fuld fart over feltet og tjuhej, så flyver vi retur til Bilbao, hvor vi havde fået lov at holde vores hjem på en holdeplads, mens vi var i Danmark, på en plads man normalt kun må holde 3 dage.
Vi ankommer til Bilbao om morgenen, efter en tur fra Palma på Mallorca. Vi nåede at opleve byen og var ude at spise om aften ikke langt fra den smukke katedral, hvis område strækker sig over et stort område tæt ved kysten. Vores planer er ikke helt klare, da vi altid har så mange ting vi gerne vil og heldigvis har mulighederne for at gøre det. Men efter et glad gensyn med camper, der har holdt skansen uden problemer, bliver vi enige om at stikke af mod sydkysten.
Vores eventyr i Marokko begynder igen den 11. Oktober og det vil være fint at komme nærmere vores mødested, samtidig med at vi får færdiggjort materialet til vores gæster og får de sidste detaljer på plads for de 28 dage.
Bilen i gear og så går det ellers mod syd, vi stryger forbi Madrid med dens flotte skyline, især når man kommer fra nord, hvor byens højhuse pludselig dukker op langt ude midt på sletten. Vi nikker til hovedstaden, som vi efterhånden har besøgt mange gange og ved vi kommer tilbage på besøg en anden gang.
De sidste 60 km til kysten lige syd for Sierra Nevada springer jeg på cyklen og overlader roret til Annemette. Bjergvejen gennem Sierra de Tejeda er en af mine favorit ruter i Spanien, med smukke formationer i de lyse bjerge. Og som sædvanligt ser jeg en del bjerggeder springe rundt på klipperne og nogle græsser i kort afstand til vejen. Annemette er ved at bakke Camper på plads, da jeg ankommer, så det er perfekt timing.
Dette er et af vores specielle steder, som vi vender tilbage til igen og igen. På trods af, at Almunecar har en del europæisk turister har den beholdt sin spanskhed og det finder vi ikke så mange steder på den spanske sydkyst. Klipperne snor sig rundt i bugter om Middelhavet på denne flotte kyststrækning. Vi holder blot 20 meter fra vandet og det ser fristende ud, især efter 2 dage med masser af kørsel.
Desuden er jeg næsten gennemblødt af sved, så det er en forholdsvis nem beslutning at krydse vejen og springe i det varme middelhav. Jeg bliver derude længe, mens de blide bølger vugger mig roligt i overfladen.
Vi går ud og får tapas på en af de lokale beværtninger og iskold rebujito dertil, vi føler os velkomne her. Pludselig mærker vi, at vi igen hører til, også her på den spanske sydkyst. Vi er taknemmelige og heldige, at vi har så mange steder rundt om i verdenen, hvor vi føler os godt tilpasse og som vi føler vi kan kalde vores hjem.

1. september 2023 / Kim
Årets første officielle efterårsdag virker stadig sommerlig her på den spanske nordkyst. Vi er tilbage i San Vicente efter en uges tid rundt i baglandets bjerge. Det har været et dejligt gensyn med flere af stederne omkring Picos de Europa og nogle nye steder som blandt andet Tudanca, der er en utrolig charmerende bjergby uden mulighed for at handle og med kun en beværtning.
Så der er garanti for at komme ned i gear.
Cervera de Pisuerga var også charmerende, med byens lille, men travle torv, fyldt med mennesker, der får forfriskninger i de 40 graders varme. Vi måtte sætte os indenfor i en af caféerne for at blive kølet ned af deres aircondition.
Dagen efter fandt vi en smuk flod at holde ved og det var fantastisk at køle os ned i bjergvandet. Vi nyder at gå på opdagelse langs floderne uanset, hvilke lande vi befinder os i og denne gang fik vi også nogle helt fantastisk oplevelser ud af det. Det klare vand indbyder til at kigge under overfladen, når man er bidt af det våde element. I øjeblikket er der ikke så meget vand i floderne, men der er stadig områder, der er dybe, når man finder et sving eller en udposning på floden.
Vi har masker med og hopper i vandet, det er så skønt at drive med den hurtige strøm og holde øje med fiskene. Vi svømmer ind i det dybe vand og dykker ned. Det var som at være i et dambrug, på den gode måde. Vi har aldrig set så mange ørreder før og i den størrelse. Der var mindst 30 kæmpe ørreder mellem 4- 8 kg på dette lille område – en helt ubegribelig oplevelse som vi ikke havde forventet.
De mindre ørreder, som der også var en del af, var forvist til andre steder i floden. Det er et populært fiskested, kunne vi se på alle blylodderne, der lå langs bunden. Efter en halv time med opsamling af fiskeaffald var vi meget kolde og måtte sætte os i solen på klipperne. Vi befriede floden for 10 kg bly!
De sidste dage har vi haft besøg af nogle venner fra vores Freelifer tur til Marokko i februar og vi har hygget gevaldigt et par aftener med god mad og snak her i San Vicente.

19. august 2023 / Kim
Vi befinder os stadig i San Vicente efter 10 dage, hvor vi har holdt stille. Vi har ro til at arbejde og nyder vejret, der er behagelige 20-28 grader. Vi nyder også maden, stemningen og livet ved kysten bag de dramatiske bjerge.
Da jeg var ude at cykle, en morgen for nogle dage siden, så jeg min første genet. Desværre var dette smukke dyr ikke i live mere, men lå stille på vejen.
Først troede jeg det var en vaskebjørn, da jeg kunne se de sorte og hvide striber på den lange hale på afstand, men da jeg kom nærmere kunne jeg se det var en genet. Det er et utroligt smukt og elegant kattedyr, som er mest aktiv omkring solopgang og solnedgang og sjældent ses.
Oprindeligt er genets fra Afrika, men er blevet indført til Europa og holder nu også til på den Iberiske halvø og i det sydlige Frankrig. Jeg håber på et tidspunkt at se en, der ikke ligger stille på vejen en dag.
Her i San Vicente er vi kommet i bund med et hav af e-mails og har fået svaret på spørgsmål fra de mange interesserede gæster. Det føles godt at være helt med igen og samtidig have tid til at læse en bog, surfe og cykle. Vores rejse til Tyrkiet næste år i april, er næsten udsolgt og vi er i fuld gang med at udfærdige rejsebogen dertil, hvilket er et større projekt. Vi er gode til at støtte hinanden og arbejdet skrider stille og roligt frem, som vi havde håbet. Vi kommer tit i tanke om sjove oplevelser vi havde på rejsen, når vi skriver rejsebogen og vi nyder denne efterbehandling af rejserne.
I dag var vi efter vores morgensmoothie nede og kigge på vandet, hvor bølgerne roligt kom rullende ind. Jeg ved godt hvad jeg skal lave de næste par timer….

11. august 2023 / Kim
Siden sidst har vi krydset det meste af Europa og selv om det er gået stærkt, har vi fået nogle skønne oplevelser undervejs. I Budapest mødte vi et ungt dansk par og et par fra New Zealand og havde en super hyggelig aften med masser af snak og grin.
Vi smagte portvin medbragt fra Portugal og små lækre anretninger. Det er en af de rigtig skønne ting ved at rejse, at møde nye mennesker og høre, hvordan de opfatter livet og hvilke spændende oplevelser de har mødt på deres vej. Og så må vi også sige at Budapest er en skøn by at gå på opdagelse i.
Bratislava fik vi også oplevet og hovedstaden var meget anderledes end vi havde forventet. Ikke så stor, men det gamle centrum, med masser af store pladser og flotte bygninger var ganske imponerende.
På turen igennem Tjekkiet, fik vi også nye indtryk. Blandt andet i Brno, hvor vi i en krypt så knoglerne fra 50.000 mennesker arrangeret på meget dekorativt vis. En lidt underlig oplevelse. Udstillingen med de 200 kranier stablet ovenpå hinanden var også halv makaber. Utroligt, hvad forskellige religioner har fundet på gennem tiderne.
Den sydlige del af Tjekkiet tiltalte os meget, med et landskab fyldt med mindre søer og hyggelige landsbyer. Især Telc, hvor vi overnattede var utrolig smuk og som taget ud af et eventyr.
I Tyskland havde vi midlertidigt kontor på et værksted, da vores camper over to dage fik lavet forskellige nødvendige udskiftninger. Tandremmen blev skiftet, hvilket har givet dejlig ro i maven, da den havde gået over den anbefalede tidsperiode og en del kilometer mere også. Noget vi ikke syntes helt godt om.
Herefter fik vi tid til at besøge nogle gode venner i München vi havde mødt to år forinden i Spanien. Det var et glædeligt gensyn og vi fik oplevet et ægte bayersk svendegilde, da Josefs søn netop havde bestået prøven. Svendene var iført lederhosen, stolte af deres svendestykker og viste alle finesserne frem.
En fortrinlig rundvisning af München blev afsluttet med et godt hjemmelavet måltid og varede til langt ud på natten. I Frankring besøgte vi som altid nogle boulangerie og fik rigeligt med dekorative kager og gode baguettes.
Nu er vi landet i San Vicente, en by vi ofte finder tilbage til, da den Spanske nordkyst har så fantastisk en stemning og denne by, synes vi er en af de dejligste på kysten for autocampere. Samtidig er her et hav af muligheder som vi elsker at benytte.
En flere kilometer lang strand med det fineste sand, gode bølger til at surfe og klart vand til at fridykke i. Cykelruterne herfra ind i baglandet er hårde, men der er ikke meget trafik og man bliver ført igennem adskillige vidunderlige bjerglandsbyer, hvor livet foregår i et roligt tempo. De små cafeer vi finder her, giver mulighed for at snuppe en lille pause og få sveden af panden, mens vi kan nyde en kaffe og en bocadillo sammen med mange af de lokale.
Med det travle program vi i lang tid har haft, nyder vi at holde stille igen og få tid til at samle op på forskellige opgaver, vi længe gerne har ville færdiggøre.
Der er blot 2 måneder til vi igen har en gruppe eventyrlystne autocampister med til Marokko og vi er godt i gang med at klargøre materialet og informationen til denne tur. Vi glæder os allerede til at møde alle gæsterne og vise de fantastisk steder, som betyder så meget for os. Det bliver skønt!

28. juli 2023 / Kim
Vi bevæger os som regel over korte afstande i længere tid, det har vi så valgt at vende på hovedet den sidste uge og vi kan mærke dagene forsvinder hurtigere med lange transport strækninger. Der er masser af se alligevel, men vi kunne godt bruge et par timer mere i døgnet:)
Vi har badet nogle gange i Bosporus strædet og vi synes det er en meget speciel oplevelse. På en 38 grader varm sommerdag er mange af promenaderne mod nord op langs Bosporus strædet omdannet til badeområde. Folk ligger på fliserne og finder skygge under platantræerne, der står spredt langs hele promenaden.
De lokale i alle aldre hopper i vandet, under hujen og grin, som lemminger ud over den 1-2 meter høje kant og lader sig føre hastigt med strømmen 100 meter længere oppe af kysten, hvor det er muligt at kravle op af stiger og vi får anerkende blikke og smil, da vi følger deres eksempler.
Fra Istanbuls livlige rytme og helt igennem fantastiske stemning, er vi kommet gennem Bulgarien, vi har smagt lokale retter på en vej kro, hvor den tysktalende kroværtinde lavede en dejlig menu til os for 10 euro, da vi ikke havde Bulgarske Leva.
Vi besøgte Bukarest og har set Ceausescus enorme palads, der fungerer som parlamentsbygning og boulevarden han ryddede i forbindelse med det. Hele 40.000 mennesker måtte forlade deres hjem, da bygningerne simpelthen blev revet ned for at gøre plads. Storslået og skræmmende på samme tid.
Vi kørte af en bjergvej i Rumænien, hvor vi så en bjørnefamilie på vejen op og Annemette behøvede ikke at stå tidligt op for at søge efter dem med kikkert denne gang 🥰
Det var så fantastisk at se disse enorme rovdyr i det fri, her i Europa. Det har været noget vi har ønsket i lang tid, og efter at have været i mange områder med bjørne uden held, lavede vi en jubelscene der mindede om EM sommeren 1992.
Vi undrede os dog lidt over at de gik så tæt ved vejen, selvom det kan ske. Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at det var beggar bears – bjørne som havde mistet eget instinkt for at finde mad i skoven og var blevet tilvænnet at finde mad langs vejen fra turister. En vidunderlig oplevelse blev hurtigt til noget trist, som det kan ses fra vores Facebook side ved at klikke her
Vi havde faktisk planlagt, ikke at se noget på vores vej mod vest igen, for at komme hurtigst muligt til Spanien, men vi bliver altid fristet og nyder det hele. I morgen kører vi ind i Ungarn og tager en dag i Budapest og ved at den også er fyldt med mennesker med masser af historier og spændende oplevelser.

20. juli 2023 / Annemette
Det er en stille morgen ved Sortehavet og solen er allerede ved at gøre dagen varm. I dag mindes vi nogle af de første år vi kørte i Autocamper. Vi havde ikke internet i udlandet og kendte heller ikke til appen Park4Night, så vi fandt altid vores egne steder at holde for natten. Det betød også, at vi nogle gange kørte forgæves ned af ruter, som var umulige at parkere på.
Vi undlader stadig med mellemrum at bruge park4night – også i Tyrkiet. Vi valgte i stedet et sted på kortet, der ikke er listet i nogen som helst app. Vejen blev til grusvej og gruset ophørte ved et lille hus, hvor en bro engang havde ført trafikken videre. Kvinden i huset var ved at feje udenfor og så undrende på den autocamper, der pludselig mosede sig frem og tilbage for at vende rundt og køre tilbage af samme vej.
Lidt længere henne af vejen forsøgte vi endnu engang en vej ned mod vores punkt på kortet. Igen kom der grusvej under hjulene, men denne gang lykkedes det os at komme hele vejen frem.
Frem til en fantastisk udsigt til bakkeskråninger og klart, blåt hav og en lille restaurant og flodfisker leje. Det havde været en lang, og meget varm dag, så det første vi gjorde var at hoppe i vandet. Her kunne vi mærke en stor taknemmelighed. Hvor er vi heldige, at vi kan leve så frit og smukt som vi ønsker i vores autocamperliv.

14. juli 2023 / Kim
Efter at have opholdt os knap 2 uger i Georgien, er vi kørt tilbage til Tyrkiet og vi fik prøvet grænseovergangen ved Vale, for at sammenligne procedure med overgangen ved Sarp. Vi må konkludere, at ting bare tager tid. På trods af lange køer i begge retninger af lastbiler, var et vagtskifte forbundet med en halv times pause, hvor alt stod helt stille. Vi ventede alle på at grænsevagterne ankom. Derefter fik vi lov at fremvise vores pas og diverse papirer 4 gange, i hvad der lignede organiseret kaos og vi blev også kørt gennem deres store bilscanner.
Vejen, der herefter fulgte, var dog det hele værd med udsigter til grønne stejle bjerge og et halvt øje på dieselmåleren….
Vi sov i bjergene med udsigt over hele verden og Annemette var meget tidligt oppe for at nyde udsigten og kigge efter bjørne med kikkerten – dog uden held. Vi skal nok få den set på et tidspunkt 😊
En af de ting vi talte med de få andre rejsende i Georgien om, var befolkningens lidt hårde fremtoning, selvom de er venlige indeni. Det var sjældent vi så lokale smile, medmindre man er inde på livet af dem.
For eksempel til vores grillaften med en lokal familie, var der ingen stramme tilbageholdenhed med smil, eller for dens sags skyld hjemmebrygget chacha og vin.
I Tyrkiet mærker vi igen, at det er en helt anden sag med store smil og imødekommenhed, selv grænsevagterne fik vi lokket smil ud af. Efter en fantastisk tur ned gennem smukke frodige teplantager, hvor vi har vinket til mange hundrede smilende teplukkere på de nærmest lodrette bjergsider, er vi ankommet til et forfriskende Sortehav igen. Vi er begge glade for hunde, men dem der kender Annemette, ved at hun er i en liga for sig selv hvad angår de firpotede. En kæmpe sort og hvid hvalpet hund fulgte hende ud i vandet og hun lærte den at svømme frem og tilbage og jeg kunne se de begge nød det meget. Den var meget velopdragent indtil hun kom op igen.
Denne 50 kilos hvalp mente bestemt ikke at legen var færdig og det tog noget tid inden den langsomt faldt til ro – først da vi var i camperen igen. Udenfor sad hunden godt camoufleret i det høje græs og ventede på sin nye legekammerat.

10. juli 2023 / Annemette
Vi holder i en baghave i en landsby i Georgien. Nogle gange er det nærmest umuligt at beskrive, hvor dejligt det kan være at få vasket tøj eller tage et koldt bad. Sådan er det i dag. Der har været varmt med stort V i lang tid dag og nat og vi har ikke haft vand på vores autocamper (det har vi nu!) og lykken er – et koldt brusebad.
Samtidigt er der en masse bonus point her i baghaven. Huset ejes af et australsk par og vi blev i går aftes inviteret til gadefest og grill. En blanding af lande sad rundt om bordene og verden var helt okay.
Mange i Georgien laver deres egen vin og det fik vi smagt rigeligt på. Traditionen er, at der udvælges en toastmaster ved bordet. Man må kun drikke vin, når toastmaster siger skål. Normalt gives der udtryk for noget vi er taknemmelige for før der skåles. Eksempelvis i går var det kærlighed, forældre og søskende i vores liv, og maden på bordet. Man sipper åbenbart ikke til vinen når toastmaster skåler, der bliver drukket godt ned i glasset og med det samme fyldes det til randen i går.
Det eneste der reddede os fra flere tømmermænd, end dem vi mærker her til morgen, er, at der pludselig kom en ordentlig byge og vi alle tog hvad vi kunne og løb hver til sit 😁 Det var det helt rigtige tidspunkt at moder jord brød ind og spredte os for vindende, for vi havde haft det så hyggeligt som vi kunne og drukket rigeligt af alt på bordet.

4. juli 2023 / Annemette
I går aftes kørte vi for første gang i vores 7 år lange autocamper liv fast. Og vi gjorde det et sted, hvor vi var alene og uden for dækning. Hvem siger ikke, at timing er alt 👌
Et par af vores hjul havde gravet sig ned i græs og mudder og de to andre lavede spinning øvelser uden at komme nogle steder. Det var ved at blive mørkt og vi bestemte os for, at sove lige præcis på det punkt naturen havde vundet over os og sat os på plads. Det var ellers et parkeringsområde, hvor mange besøger i løbet af eftermiddagen. Men lige nu, var det mørkt og solitært nok til, at vi kunne få lov til at overnatte uden meget andet valg.
Næste morgen vågnede vi igen tidligt på grund af sol og varme og vi vidste, at der ville gå tid før parkeringspladsen ville få sine første besøgende for dagen – og vi ville finde mulig hjælp.
Vi bestemte os for, at prøve at få os selv frigjort fra vores fastklemte situation. Vi havde ikke rigtig nogle remedier, så vi gik ned til vandløbet i nærheden og fyldte tasker med små grus sten. Vi fandt de grene vi kunne. Vi gravede med hænderne de to bagerste hjul mere fri. Og vi svedte i solen og krydsede fingre. Vi brugte også nogle gamle, efterladte tøjstykker folk havde smidt i naturen.
Alt blev på højeste ingeniør-niveau konstrueret omkring og under dækkene, så vi forhåbentligt kunne skabe lidt fremdrift – ud af vores uheldige skæbne. De næste par timer eller tre stod vi stadig samme sted, bare mere beskidte, svedige og en del forgæves forsøg i hænde.
På et tidspunkt kom der faktisk nogen forbi i bil, men de tilbød ikke hjælp til de to mudrede mennesker og deres camper. Når jeg forestiller mig det hele visuelt, kan jeg godt finde lidt forståelse for det 😁
Alt i alt, var vi faktisk ret overbeviste om, at vi sikkert ikke kom fri. Det så ikke godt ud. Vi ville heller ikke skade Camper ved at synke mere ned, glide i forkert retning eller ødelægge hjul eller understel. Til sidst kiggede vi på hinanden efter, hvad vi synes var vores bedste forsøg indtil videre på at skabe de rette vilkår med grus, sten og pinde, samt fjernet mudder – og sagde, “nu skal det virke ellers…” Jeg tror det er længe siden vi har været så glade, da vi endelig så, at Camper fik trukket sig ud af sit fangehul og stædigt kæmpede sig op og frem til en mere fast og solid del af parkeringen.
Vi jublede i mudder og sved og gav high-five og klappede Camper på snuden for kæmpeindsatsen. Det var næsten lige så arbejdsomt, som at komme over grænsen til Georgien 😁
Men nøj, hvor blev vi glade for at det lykkedes !

2. juli 2023 / Annemette
Fordi vi blev nysgerrige – en af de dejligste motivationer, der findes – så endte vi med at være tæt på grænsen til Georgien. Måske det ikke kun var nysgerrighed, der fik os til at sige til hinanden: “hvad nu hvis vi kører ind i Georgien og Armenien nu vi er her”.
Vi var faktisk på vej hertil for et par år siden, da en uventet ny bølge af Corona gjorde at vi blev lukket ned i Grækenland i flere måneder. Alle seværdigheder, restauranter og byliv blev der slukket for, som på en lyskontakt.
Vi måtte kun gå udenfor vores hjem, efter at have sendt en sms til et officielt Corona nummer, hvor vi gav 1 ud af de 6 lovlige grunde til at færdes udenfor (altid med maske) for en kort stund. Dette kunne være indkøb, apotek, lægebesøg og lignende. Det var et tomt Grækenland og en oplevelse vi altid vil huske.
Men den oplevelse vi ikke fik var ruten mod Asien, som vi var på vej til. Tyrkiet, Georgien, Armenien og videre ud mod øst. De gamle silkerute lande.
Nu er vi her igen, foran Georgiens grænse. Vi har ikke haft tid til at kigge på landet, hvordan vi kommer over grænsen, hvilken valuta landet har og hvad det egentligt indeholder. Vi vil bare prøve og se, hvad der sker. Nysgerrigheden vinder lidt igen.

29. juni 2023 / Kim
Vi bevæger os mod det Nordøstlige Tyrkiet. Jeg har fået kørt en del på mountain-bike de sidste dage. Det er en perfekt måde at se mange af de vandreruter, som der i Kappadokia og så er det bare rigtig sjovt at komme på cyklen igen og udfordre mig selv fysisk.
Har også kørt på en af verdens farligste veje i verden, der var virkelig smuk med dybe kløfter og stejle klippevægge. Med camperen er vi nu kommet igennem et meget bjergrigt område og vi har flere gange i kor udbrudt wauw, fordi udsigterne har været så betagende og usædvanlige.
Du kender måske det med at landskabet kan ligne andre steder du har været og vi siger nogle gange “der her minder om Nordnorge helt oppe ved Nordkap” eller “det er lidt som Marokko i de kulørte bjerge”. Men alt i alt så minder Tyrkiet bare om Tyrkiet, fordi der er så mange unikke landskabstyper i flere dele af landet.
Tyrkiets biodiversitet er større end i hele Europas til sammen! Lige nu holder vi på en lille familie drevet campingplads med kun et par hundrede kilometer til Sortehavet. Vi er de eneste på pladsen og i går aftes talte vi længe med familien. De havde været til Eid al Adha som startede i går og varer 4 dage. De har inviteret os til grill aften med hele familien så vi kan se frem til en helt ny oplevelse.
De sidste dage gennem bjergene, har vi set mange spændende og flotte fugle og jeg har besluttet at lave en blog om 5 flotte fugle du kan se i Tyrkiet og også 5 spændende fugle i Marokko, så hold øje på Freelifer rejsebloggen på vores hjemmeside i løbet af de næste par uge, med hvilke fugle du kan se, når vi rejser ud sammen.

22. juni 2023 / Kim
Vi er landet i Kappadokia og det kan og skal forstås på to måder. Vi er ankommet for nogle dage siden og vågnede op to morgener, to forskellige steder, omringet af smukke luftballoner i alle mulige farver – klar til at flyve rundt mellem de fantastiske naturskabte formationer, der findes her i Kappadokia. Det var tidlig solopgang og det var nogle syn vi aldrig kommer til at glemme! Her til morgen var det så vores tur til at komme ombord og det var en helt vidunderlig oplevelse i morgen lyset, hvor vi efter en lille times tid i solopgangen landede sikkert – endda direkte på bilens trailer, der bagefter kørte vores luftballon hjem. Meget imponerende flyvning af vores luftkaptajn. I går fandt vi et smukt sted på toppen af en kløft og vi så en mulighed for at få en unik oplevelse og måske holde der sammen med vores Tyrkiet Freelifere. Området er fint afskærmet med fantastisk udsigt og de har ikke tidligere haft folk til at holde på den måde. Efter en masse snak og grin udviklede vi et dejligt bånd med det unge ægtepar og deres to børn. Jeg spurgte, om de havde et hemmeligt favorit sted i Kappadokia som turister ikke kendte. Esmas far og 9 årige barnebarn kørte os herefter rundt i hans meget gamle Renault på veje, der virkede ufremkommelige med dybe eroderinger efter regnen – men han havde prøvet det før og vi kom frem til et par smukke smukke steder som vi også glæder os til at vise frem, men det bliver på gå-ben. Det er ikke en vej jeg vil anbefale andre at køre på😊 Det er vanskeligt for os at sidde stille her i Kappadokia, fordi der er så mange anderledes oplevelser lige ude foran døren. I dag har vi dog aftalt at tage den helt med ro og få styr på alle de praktiske ting, der også følger med i vores liv. Det at vaske tøj, er nu også et lille eventyr i sig selv, når alt står på tyrkisk og der ikke bruges grader for vandet.. der kom en sød mand og hjalp til sidst og sådan er det for det meste, hvis bare man smiler løser det meste sig 😍

16. juni 2023 / Annemette
Normalt i vores camper liv, så holder vi i det fri, hvor det er okay for omgivelserne. Normalt i vores camper liv, så er vi langsomme til at flytte os og kan befinde os i områder i lang tid af gangen. Med få undtagelser. Vi tæller ikke om vi har været i 50 lande eller byer, selvom der kan være noget fantastisk i den oplevelse også. Alt kan jo være en motivation i de eventyr vi alle søger. Lige nu holder vi i noget jeg vil kalde en tyrkisk baggårds-parkering. Det er ved at blive aften, der er en smule trafik, der bevæger sig længere ude ved vejen. Facaderne er slidte, det er ikke de rige, som bor her. Vasketøjet hænger ude over terrasserne og tørrer i en dejlig brise. Tre små børn har været forbi vores åbne dør og sagt “hello” med store smil, stolte over, at de kan kommunikere. Men de passer på ikke at være uhøflige. Vi begyndte vores morgen i et lille hjørne af en fårehyrdes græsområde efter at have fået lov. Vi stoppede her, fordi vi så jordegern poppe op og stå ret ved deres små huller og rende rundt og stoppe deres kinder med forråd, der skulle ned i deres kamre (nogle så dog ud til at grovæde i stedet, så stoler ikke helt på dem alle 🙂 ). Vi ved godt vi er lidt på jagt efter Freelifer eventyr, men hvilket vidunder kan slå dette? At sove ovenpå jordegernes underjordiske hulehjem og snakke solen ned med en fårehyrde, der hedder Memet, et sted langt væk fra alt et sted i Tyrkiet. Mens jeg lavede aftensmad, kom Memet forbi med Yufka – de største fladbrød vi nogensinde har set – som en gave til os. Senere kom hans far forbi med to forskellige oste fra deres geder og får. Vi forsøgte at give gaver tilbage, men de ville ikke tage imod. Senere fik vi alligevel givet dem et lille stykke af vores aftensmad (jeg tror Kim tvang dem). Men jeg tænker de bare gerne ville give og vi skal måske lære at tage imod. At give er også en gave. At tage imod er også noget vi kan lære. Nogle lande vi rejser i, der lærer vi at blive bedre mennesker bare ud fra noget så simpelt som de mennesker vi møder. Vi håber, at det hænger ved. Heldigvis lærte vi allerede på vores første dag i Tyrkiet ordet “Teşekkürler”. Noget som vi har brug for. Det tyrkiske ord for tak ❤

13. juni 2023 / Kim
Solen er tilbage med fuld power efter en dejlig, kølig dag med skyer, regn og torden. Vi nyder når vejret skifter, så forandrer omgivelserne sig altid meget og det er som om man pludselig befinder sig et helt andet sted. Lyn og torden inde i bjergene er meget dramatisk og smukt når himlen lyses op. Vi fik også ildlyset at se på en helt anden måde de sidste dage her i Tyrkiet. På en rolig og varm aften gik vi af en kort og fin sti ind i bjergene til et sted, hvor flammer kommer op fra klipperne og lyser natten op. På dette helt specielle sted kommer der altid ild op af klipperne og det er et utrolig imponerende naturfænomen! Bare man passer på fødderne 🙂 Vi er kommet et godt stykke længere mod øst langs kysten siden sidst. I dette område har vi udforsket forskellige smukke kløfter og små byer og vi har haft nogle skønne dage ved en bugt med krystal klart vand og brugte vandet flittigt til at køle os ned hver gang der var pause til det. Lige netop i dag har vi været barnepige for 2 super søde hundehvalpe, der fandt skygge under vores camper og fik lidt vand og mad. Vi talte med et tysk par, der er bosat hernede om hvalpene og de vil komme senere på dagen og kigge til dem. De tænkte, at hvalpene var blevet sat af her, for ingen havde set en mor til dem. Heldigvis har vi dog fundet hundemoderen imellem tiden og det lader til hun passer godt på sine unger nu. De var bare stukket af – mens hun var ude for at lede efter mad* – for at lære lidt om verden 🙂 I morgen har vi tid ved tandlæge hernede og det bliver interessant at opleve det. Håber det går bedre end da Annemette var ved Dr. Urugolo i Algeciras i Spanien – bare navnet lyder som en ond superhelt..

* De hundeorganisationer vi støtter siger altid, at man aldrig skal tage hvalpe væk fra et område. Hvis man har mulighed for det, så bliv eller vend tilbage til området indenfor 24 timer. Hvalpenes mor er nogle gange ude og søge efter mad i langt tid, for at finde noget. Og hun mangler sine hvalpe, når hun kommer tilbage.

2. juni 2023 / Kim
Nu er det officielt blevet sommer i Danmark. Vores Freelifere fra Marokko Rundrejsen sidste år holder komsammen på en campingplads i Danmark og vi ville ønske vi kunne være der. Heldigvis ringede de til os i går aftes og vi havde nogle skønne skønne samtaler og vi blev så glade over at mærke den helt fantastiske stemning og glæde stråle ud af videoopkaldene. Vi ser frem til at mødes igen 😍 Tidligere denne dag havde vi en gæst i Camperen i nogle timer. Mens vi holdte på en parkeringsplads i en lille by kom en lokal buschauffør hen og talte med os. På trods af, at han ikke talte engelsk, lykkedes det ham at blive inviteret på frokost, som vi spiste i skyggen under morbærtræet. Hans familie bor i Østtyrkiet i nærheden af jordskælvsområdet og han er først færdig med arbejde til september, hvor han kan få dem at se igen. Han savnede at få varmt mad så jeg lavede selvfanget multe med kartofler og tzatziki, og vi hyggede os fyrsteligt 🙂 Til aften holdt vi på denne skønneste plads, lidt oppe i kystbjergene med udsigt over en skildpadde strand. Jeg talte med Nathan fra England, der er frivillig på et hospital for skildpadder, hvor de plejer og genudsætter tilskadekomne skildpadder. Han skulle i nat ud og lede efter nye reder på stranden, desværre må man ikke komme med. Om lidt skal vi mødes med ham igen og høre mere om projektet og vi er spændt på at høre om han har fundet nogle reder han vil vise os. Vi så flere skildpadder på vores bådtur i området tidligere på dagen, det er nogle fantastiske skabninger og vi håber vi kan være med til at støtte projektet.

28. maj 2023 / Annemette
Vi er midt i en turistby ved kysten i Tyrkiet. Mange er allerede på ferie og daser i solskin på stranden om dagen og køler ned med drinks om aftenen. Her fra Camper har vi været på vores egne opdagelser og talt med mange forskellige lokale i forbindelse med vores Tyrkiet Autocamper Rundrejse. Men selv når man tror, man ved hvad dagene vil gå med, så er der altid overraskelser. Et vildsvin kom pludselig gående forbi vores Camper i skumringstiden. Så nu bruger vi også lidt tid på at kigge efter vores vildsvin (på afstand :D) og se om det nysgerrigt bevæger sig ind i civilisationen igen.

22. maj 2023 / Annemette
Har vi virkeligt været i Tyrkiet i en uge og er vi ikke kommet længere? Og har vi alligevel oplevet så meget! Det kan godt være, at man nogle gange lever i et hamsterhjul med job, men tiden kan også forsvinde hurtigt, når man lever på andre måder. Som vi gør i en autocamper. Der er så mange indtryk. Jeg kan huske, da jeg i en ung alder var i Spanien som udvekslingsstuderende og gik ind i et lille supermarked. Alt stod anderledes på hylderne end, hvad jeg var vant til. Sproget var anderledes, ja. Men den indkøbslogik jeg kendte, hvor brød, grønt og frugt, og alt andet stod stillet op på nogenlunde samme vis – det var der flyttet helt rundt på. Indtil dette punkt, havde jeg aldrig tænkt på, at selvom alt ikke er helt ens i Danmark, så befinder vi os alligevel i en “boks”. For vi indfinder os i vaner, traditioner og vores egen logik – det er de bokse vi lever i. Og den slags bokse findes i hele verden. Men måske, hvis vi flytter os og hopper ind i forskellige bokse. Så finder vi ud af, at vi hele tiden er lidt snæversynede på godt og ondt. Men, hvem har egentligt lyst til at se lidt, når de kan se mere? Lige nu er vi i Tyrkiet. Og mit syn er hoppet rundt i flere dimensioner og jeg er taknemmelig. Og jeg ved, vi kan rejse på mange måder i livet, hvor verden bliver større. Ikke kun geografisk i Tyrkiet i en autocamper, men via kærlighed, børn, familie, venner, bøger, og meget mere. Hvordan finder du vej til at tænke ud af boksen i dit liv og udvide din horisont?

10. maj 2023 / Kim :
Vi er igen ved en færge, denne gang på vej til Igoumenitsa i Grækenland. Vi var utrolig heldige i Italien at ligge vores rute forbi 3. etape af Giro d’Italia i byen Melfi. Vi fik plads præcis på målstregen og så Mads Pedersen blive nummer to i spurten. Vi krydser fingre for det lykkes ham en af de næste dage. To ud af tre er ikke helt dårligt. Vi fik lov til at se en fantastisk og meget lokal Giro d’Italia og smage en lækker pizza. Men, vi fandt ikke vores cannolo ved nogle af bagerierne – det hører sig mere til i syd Italien. Måske en anden gang.

06. maj 2023 / Kim og Annemette :
Det har vi ikke prøvet før. Vi har haft et super dejligt 22 timers Cruise fra Barcelona til Rom. Havblik og Middelhavets blå vand, der næsten ikke er til at beskrive. Utroligt at vandet kan se sådan ud så langt ude til havs. Vi holder for natten ved en lille kystby i Italien efter ankomst og når at besøge et lille pizza sted, hvor vi får fantastiske pizzaer, som hører sig landet til. Vi har kun tre mål, mens vi kører gennem Italien til færgen, der skal føre os til Grækenland (hvor vi gerne vil køre videre til Tyrkiet) : 1. at finde en god italiensk pizza, 2. en cannolo fra et bageri, og 3. se en etape af Giro d´Italia (fordi vi helt tilfældgivis så, at det var på vores rute!). Nu, kun få minutter i midnat og få minutter efter ankomst, har vi opnået mål nummer et. Pizza!

02. maj 2023 / Kim :
Jeg holder vi på havnen i Muros i nordspaniens Galicia, blot 5 meter til byens lille kridhvide strand. Annemette og Janne er kommet tilbage og vi har en rigtig hyggelig aften, hvor vi bader og spiser friske Multer rullet i serrano skinke og fejrer deres gennemførslen af caminoen. Utrolig dejlig lokal stemning ved vandet og den lille bugt, mens solen går ned.

27. april 2023 / Kim :
Det er nu vi ikke skal være sammen mere. I hvert fald de næste dage. Annemette og jeg holder ved A Coruñas lille lufthavn i Galicien, hvor vi skal hente en af Annemettes veninder fra Danmark. De skal gå Caminoen i 5 dage og håber på at gå mere end 150 kilometer gennem bakker og bjerge! Jeg sætter dem af på kysten i Muxia og kan se frem til lidt alene tid i Camper. Jeg har allerede udvalgt mig 3-4 steder, som jeg gerne vil udforske mere. Området er fantastisk til cykling, fine veje og næsten ingen trafik. Jeg udforsker bjergene, mens jeg hører Jørgen Leth stemme “du kan ikke gemme dig i bjergene”. Han har ret, der er ingen hjælp at få og jeg mærker på de stejle stigninger, at formen ikke er afpudset og det koster sved – og næsten tårer 🙂 Disse dage lever jeg meget af fisk. Galicien er et Eldorado at undervandsjage i. Fiskerigdommen og variationen er stor og det er den ultimative følelse af frihed for mig at være i vandet.

Vores Baggrund: Vi købte vores autocamper i 2016 og kørte afsted i vinteren 2017. Havde solgt alt ud, undtagen de få papkasser med ting vi satte ind i vores autocamper i Flensburg, hvorfra vi kørte afsted samme dag. Siden da, har vi levet og rejst i vores Camper (som vi kalder vores autocamper, da vi aldrig fandt et passende navn ud over dette). Vi havde to tallerkener, fire gafler, badetøj, dyner, nogle bøger og toiletting, cykler, undervandsjagt grej og diverse.
Dengang var der ikke internet i udlandet. Der var ikke megen info via Park4Night og lignende apps. Det var en opdagelsesrejse. Vi sad nogle gange på gulvet i et indkøbscenter, for at skrive hjem til familien eller arbejde – mens kunder gik forbi med deres varer. Vi havde et nyt minimalistisk hjem, der gav os glæde og førte os alle steder hen. Her har vi boet siden og det er svært at forestille sig noget bedre <3

error: