mosque, cami, prayer-3905675.jpg

TYRKIET AUTOCAMPER RUNDREJSE
18. APRIL 2024

FANTASTISK 39 DAGES AUTOCAMPER TUR I TYRKIET – ALT ER BOOKET OG PLANLAGT FOR DIG

Vores Tyrkiet Autocamper Rundrejse bliver en vidunderlig fællesrejse med danske turledere. Rundrejsen begynder på en dejlig campingplads ved en Græsk middelhavs strand og fører os over grænsen til Tyrkiet, gennem landets mest fantastiske og historiske oplevelser. Alt er booket for dig samtidigt med, at du har mulighed for at køre i eget tempo både med hensyn til oplevelser og hastighed.

Det er en unik rejse i landet, der også kaldes “broen mellem Europa og Asien”. Rundrejsen varer 39 dage og inviterer os ud i en verden, som kun få ser fra en autocamper.

Ruten begynder i foråret, hvor Tyrkiet i en farve eksplosion, viser sin smukkeste forårs-flora frem langs vejene vi kører. Sammen bevæger vi os ud mod kystens strande og turkisblå vand, som vi næsten har inden for rækkevidde uden for vores vindue. Allerede de første dage overraskes vi af madoplevelser, ældgamle historiske seværdigheder, UNESCO lokationer og naturfænomener, der er større end de fleste af os forventer.

Alt er skræddersyet på turen. Det betyder, at alle seværdigheder, campingpladser, madkultur, historiske lokationer med mere er undersøgt nøje for at blive inkluderet (eller ekskluderet) i vores rundrejse. Denne tur handler om at vise det bedste af Tyrkiet frem på den bedst mulige måde for dig.

Nu, hvor du er kommet hertil, skal du have de mest fantastiske oplevelser med dig hjem

◻ DU KAN KØRE I AUTOCAMPER ELLER VAN
◻ TUREN VARER 39 DAGE OG CIRKA 5000 KM
◻ ALT ER PLANLAGT OG BOOKET FOR DIG
◻ DANSKE TURLEDERE ER MED HELE RUTEN

◻ MAX ANTAL AUTOCAMPERE ER 16
◻ HUNDE OG ANDRE KÆLEDYR ER VELKOMNE
◻ DU MODTAGER DETALJERET REJSEBOG
◻ KØR I FÆLLESSKAB, FRIT I DIT EGET TEMPO

“Tusind tak for en super fantastisk dejlig rejse i camper, rundt i Marokko – stor ros for en tur med oceaner af spændende og nye indtryk. Wauw sikke en rejse!!! TUSIND TAK” – Lisbeth

Alle campingovernatninger på Tyrkiet Autocamper Rundrejsen er inkluderet, lige så vel som aktiviteter i form af restaurant besøg på autentiske lækre spisesteder, ture til de bedste seværdigheder som bør ses i landet, vinsmagning af tyrkiske vine (vidste du, at man har lavet vin i Tyrkiet længere end i mange andre lande?), termiske bade, bådcruise, der tager os hen til steder, hvor vores autocampere ikke kan og meget, meget mere.

Se vores rejseprogram nedenfor og få et større indblik i turens ruter og oplevelser.

Så vel tilrettelagt tur skal man lede længe efter. Forarbejdet var gjort til UG. Alt klappede og fungerede. Prisen var virkelig fornuftig. En super oplevelse, som bliver svær for andre udbydere, at leve op til” – Sven og Mette

Der findes destinationer i verden, som er så unikke, at det føles som en chance for livet at tage afsted. Dette er sandt for vores autocamper rundrejse i Tyrkiet. Det er et land, der på særlig vis gemmer på et væld af skatte i form af eventyr. Eventyr man kan finde på bedste vis fra en autocamper. Vi håber, at du har lyst til at dele disse fantastiske øjeblikke med os.

Tyrkiet Autocamper Rundrejse er en enestående chance for at få en uforglemmelig oplevelse!

“Turen til Marokko med 12 andre autocampere, og de dejligste turledere Annemette og Kim, som gav os de mange uforglemmelige oplevelser på hjul 2700 km i 27 dage blev det til. Vi boede trygt på de mange forskellige campingpladser. Det blev en tur der har sat sig på nethinden med de dejligste oplevelser” – Jane og Aksel

DIN REJSE INKLUDERER

Som en del af rundrejsen får du UNESCO LOKATIONER og SEVÆRDIGHEDER DU BØR OPLEVE I TYRKIET med i prisen : Alt fra privatbus til guidet ture, seværdigheder, udvalgte middage og frokoster på autentiske tyrkiske restauranter, traditionelle danse, bådcruise, vores vinsmagninger, kulturelle og lokale indblik og meget mere.

Ud over dette får du også i dit budget inkluderet CAMPINGOVERNATNINGER FOR ALLE 39 DAGE på vores nøje udvalgte campingpladser.

GRATIS TILVALG : Du kan også vælge at køre sammen med dine danske turledere i nogle dage til startpunktet i Alexandropolis. Dette kan gøres fra Ancona i Italien (færge til Igoumenitsa) eller fra Igoumenitsa i Grækenland – til Alexandropolis. Denne del er for egen betaling eller budget, men vi guider vej til de campingpladser vi holder på og de seværdigheder og indkøbsmuligheder, der findes langs ruten. Det er ikke en del af Tyrkiet Autocamper Rundrejsens 39 dage, det er blot en mulighed for gratis tilvalg for dem, som ønsker at følges nogle dage til startpunktet.

Det er meningen, at vi skal få det meste ud af det mindste budget. Det gør vi her!

De overordnede ting, som er inkluderet i din Tyrkiet Autocamper Rundrejse

  • 1 overnatning på en dejlig campingplads ved strand i Grækenland dagen før vi krydser grænsen til Tyrkiet, inklusive græsk vinsmagning til infomøde. Der er flere indkøb og restaurant muligheder tæt ved
  • 37 camping overnatninger i Tyrkiet på rundrejsen, hvor de fleste steder inkluderer elektricitet. Vi har nøje undersøgt alle campingpladserne langs ruten for at få de bedste muligheder for både hygge og faciliteter. Prisniveauet er næsten fordoblet siden sidste år, hvilket har påvirket nogle områder i Tyrkiet meget
  • I rejsen er der inkluderet 8 lækre måltider på skønne restauranter rundt i hele Tyrkiet, så vi får smagt på de bedste lokale retter
  • Vi byder også på en lækker tapas og vin anretning på en af vores hyggelige campingpladser i skønne omgivelser
  • Der er mulighed for at møde dine danske turledere nogle dage FØR afrejsedato og det er naturligvis gratis for dig, når vi blot følges ad. Her kører vi sammen med jer og viser jer, hvor vi selv overnatter og hvilke tilbud, der findes i området. Denne del er gratis – for alle jer, der ønsker at køre med. I afholder selv udgifter for camping, seværdigheder og deslige.
  • Tur til ANZAC området. D-Dag skete også i Tyrkiet (under 1. Verdenskrig). Unge teenage sønner fra New Zealand, Australien, Tyrkiet, og England gav deres liv her, i massevis, på få dage. Vi får en rundvisning, der på dramatisk vis fører os tilbage til en tid, hvor drenge på 16 og 17 skulle tage et livsvalg mange ikke er gamle nok til at tage selv sent i livet
  • Fra vores camping bliver vi hentet af privatbus og transporteres til Efesos og får en guidet rundtur. Efesos er levn fra en storhedstid fra flere tusinder år siden og en af Tyrkiets bedst bevarede historiske oldtidsbyer. Vi er afsted en halv dag i dette spændende område og kan slappe af om eftermiddagen på camping, når vores privatbus har sat os af igen efter uforglemmelige indtryk
  • Inkluderet i rundrejsen er også et besøg til Hierapolis og Pamukkale. Her er der mulighed for, at se et unikt udsyn ud over det gamle græske teater i Hierapolis. Vi ser også de smukke og helt særlige kalkstens-terrasser dannet over tusindevis af år af termiske kilder ved Pamukkale. Vi kan (for dem, der har lyst til foryngelse og varme kilder) dyppe os i Kleopatras termiske bade, hvor vi kan svømme mellem de 2500 år gamle søljer helt klart og i berøringsafstand på bunden. Alt inkluderet i prisen. Det er også muligt, at hygge på cafeen lige ved siden af
  • Du bliver også inviteret på et behageligt og smukt flodcruise ved Tyrkiets kyst. Det er total afslapning, hvor vi laver små stop for at spise frokost, tage mudderbad eller hoppe i varme kilder, eller blot sidde med smuk udsigt til bjergene og kigge efter skildpadder, mens vi nyder en iskold Nar suyo fra regionens plantager. Det er en unik flodtur, hvor du bare skal læne dig tilbage og blive forundret. Vi ser på vores bådcruise blandt andet de imponerende lykiske gravsteder udhugget klippevæggene. En smuk oplevelse
  • Vi besøger det eneste skildpadde hospital i hele Tyrkiet. I dette område lever turister og ældgamle skildpadde arter sammen. Arter, der i tusinde år er kommet til denne strandkyst for at lægge deres æg på den præcise GPS lokation, hvor de selv udklækkede for flere årtier siden og nu på forunderligt vis stadig kan finde tilbage til, med nøjagtig præcision. Der findes kun 2000 hunner tilbage – i hele verden! Når man besøger stedet, forstår man, hvorfor det er vigtigt, at de frivillige forsøger at få hver eneste skildpadde til at overleve, selvom det nogle gange kan tage op til et år at helbrede dem
  • Vi besøger sammen den længste kløft i Tyrkiet, hvor der er en solid og fin hænge gangbro. Man kan gå nogle hundrede meter og derefter vælge at gå mere nede i kløften. Det er overvældende, hvordan naturen har skabt sådanne steder, hvor vi skal kigge langt op for at se det hele. Vi byder bagefter på en dejlig kop Tyrkiske te på et unikt spisested ved floden. Begge dele er lige ved vores campingplads, men helt sikkert noget du aldrig har oplevet før.
  • Du får byrundtur i Konya, her inviterer vi dig blandt andet med til de spirituelle og helt unikke Dansende Dervisher
  • I Kappadokia besøger i privat bus Kaymakli, en underjordisk by og flere helt unikke steder. Dette er inkluderet i rejsen. Vi er i dette område i flere dage for at få det hele med. Det er muligt at tilkøbe en luftballon tur som området er kendt for. Vi hjælper med dette for alle, der har lyst.
  • Vi inviterer jer også til Sumela klosteret, som er bygget ind i klippevæggen højt oppe
  • Tyrkiet er et muslimsk land, men man ser alkohol mange steder. Vi skal også prøvesmage de tyrkiste vine. Vidste du, at Tyrkiet er et af de lande i verden, som først begyndte at producere vin. Det må vi smage på.
  • Tyrkiet er også en af verdens største producenter af te. Vi besøger en lokal te fabrikant og plantage. Her kan du se, hvad det er du putter i din te langt oppe mod nord, når du sidder i Danmark igen efter vores tur. Det er en spændende oplevelse.
  • Vi besøger naturligvis også Istanbul, hvor du kan se frem til en byrundtur med store seværdigheder, blandt andet i Hagia Sophia og den Blå Moske.
  • Du får til første infomøde en rejsebog med detaljeret information omkring rute, inklusive GPS koordinator, camping lokationer og rutebeskrivelser, som er en grundig vejledning du kan benytte på hele rundrejsen og gemme som minde efter vores fællestur.
  • Ud over de lokale guides, der er booket til specifikke ture nævnt ovenfor, så rejser du med 2 danske turledere alle 39 dage ( + mulighed for gratis samkørsel FØR afrejsedato)
  • Turledere har dagligt informationsmøde (deltagelse er frivillig som med alt andet)
  • Vi har naturligvis også, som ved vores andre rejser, en afskeds vin aften med snack, hvor vi alle hygger sammen og deler historier fra vores oplevelsesrige tur en sidste gang, før vi kører mod nye eventyr.
  • Vi tager alle til naturfænomenet ved Yanartes, hvor naturlige ildflammer står op ud fra klipperne. Hvor ser man ellers det i verden?
  • Når det er muligt, bestiller vi, ekmek, morgenbrød med mellemrum så du bare kan vågne op og nyde friskt brød fra den lokale tyrkiske bager.
  • Med mellemrum inviterer vi til langbord, så vi alle kan hygge os samlet – her medbringer alle deres egne retter, men vi byder nogle gange på en lille forfriskning
  • Der er også nogle få andre små og store oplevelser i programmet. Det bliver en vidunderlig tur, hvor du får alle de bedste ting med i budgettet for Tyrkiet
REJSENS PRIS

STANDARD PRIS PR. PERSON
14.800 DKK

Standard pris pr. person, når man rejser 2 personer i 1 autocamper

TILLÆG FOR SOLO REJSENDE
5.800 DKK

Kører man 1 person i 1 autocamper betaler man standard pris + solo tillæg

REJSE PROGRAM

Uge 1 og 2Vores rejse mod Østen starter med hygge og uforglemmelige antikke seværdigheder

Vores Rundrejse begynder i Grækenland på en dejlig campingplads ved stranden i Alexandroupolis lige ned til det Thrasiske Hav med udsigt ud til Lesbos. Der er restaurant på campingpladsen og det er nemt, at finde indkøb i området. Herfra er der kun kort afstand til Maritsa floden, der adskiller Grækenland fra Tyrkiet. Vores rejse mod Østen er begyndt!

Ved infomøde på vores campingplads i Grækenland, bliver alle klædt på til turen – men før du rejser fra Danmark, får du også grundig besked om, hvad du har brug for til turen. I Grækenland modtager du desuden vores rejsebog med alle nødvendige detaljer, koordinater og praktiske informationer omkring rejsen og ruten i Tyrkiet. Ved grænsen hjælper vi også alle med at få internet, valuta veksling, elektronisk vejafgift på plads og sørger på alle måder for, at vi alle kommer godt over grænsen.

Vi følger Dardanellerne strædet ned mod vores første overnatning på en hyggelig og meget autentisk tyrkisk campingplads, hvor området har rammerne til et skønt grill arrangement og hvor en kold øl, soda eller et glas vin kan nydes. Vi giver tyrkisk vinsmagning ved vores første infomøde i landet.

Mange mennesker i Danmark kender ikke til de store begivenheder, der engang fandt sted under første verdenskrig omkring dette stræde ved Anzac. I dag sammenligner mange det med Frankrigs D-Day under anden verdenskrig og hvert år flokkes tusinder fra New Zealand, Australien, Tyrkiet og England hertil for at mindes de mange unge mennesker, der gav deres liv. Vi føres ind i denne fortid i den imponerende biograf på Anzac museet om formiddagen, når vi for første gang vågner i Tyrkiet.

Der er ro på og vi skal have tid på vores campingpladser til at fordøje de mange indtryk og har også fridage. Men Tyrkiet er et stort land, så de næste dage ruller vi stille videre, mens vi oplever op til 7000 år gamle menneske samfund. Vi krydser Dardanellerne strædet og befinder os nu officielt ikke længere i Europa, men i Asien – i autocamper!

Vi besøger Troja, som ikke kun er én by, men hele syv byer, der under jorden og over tiden er bygget ovenpå hinanden. Fra en af disse syv byer, stammer legenden Homers Illiade om den trojanske hest. Mens vi oplever fra vores autocamper rører vi ved en fortid mange drømmer om. Det er begyndelsen på vores rejse ind i mange af de spektakulære UNESCO ruiner inkluderet i rundrejsen. Tyrkiet gemmer på nogle af de mest velbevarede og omfattende historiske ruiner i Europa og Afrika.

Vi inkluderer de bedste lokationer i rundrejsen – som man simpelthen skal se, når man endelig er i Tyrkiet. Vi informerer også altid om andre seværdigheder vi passerer på vores vej, hvor det er muligt at besøge efter eget ønske. Da vi har besøgt dem alle og talt med erfarne lokale, får du hver dag al nødvendig viden med dig for, at du kan tage dine egne beslutninger, mens du kører i eget tempo.

Vi møder også Efesos, den mest kendte oldtidsby fra det gamle græske rige, med tusinde år gamle marmor gader og søjler, der stadig den dag i dag viser en storhedstid, der var engang. Du skal blot blive holdende på vores hyggelige campingplads. En bus henter os alle (man må altid gerne vælge fra) og vores guide fører os gennem dette prægtige sted. Husk at oplade mobilen – det er utroligt, hvad der blev bygget for over 2000 år siden her. Bagefter sættes vi af igen og kan nyde vores hyggelige by ved vandet, hvor dine danske turledere senere inviterer alle ud for at nyde en lækker tyrkisk aftensmad på restaurant med udsigt til vandet og solnedgang.

Der er flere guidede ture inkluderet i rundrejsen og vi nævner dem ikke alle her.

I de næsten dage fortsætter oplevelserne med at være smukke og enestående. Vi kommer forbi Hierapolis, et smukt bevaret Græsk Teater, hvor vi også besøger Bomuldsslottet, Pamukkale, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er et naturvidunder. Vi går mellem de hvide kalksten terrasser, som over tid er formet og skabt af termiske kilder du kan dyppe fødderne i. Det er også muligt at dyppe hele kroppen ned i Kleopatras klare varme kilde ved Pamukkale. I disse kilder ser du, og kan du røre ved, tusind år gamle søjler, der ligger på bunden.

Vi tager senere på et behageligt og smukt flodcruise, hvorfra vi har mulighed for at nyde mudderbad og/ termiske kilder – eller blot en kold øl eller en kop kaffe, mens andre bader.

beach, people, tourists-5878884.jpg

Nogle dage inde i rejsen befinder vi os på en landevej fyldt med Neria blomster, som fører os til Tyrkiets eneste Skildpadde Hospital, smukt beliggende ned til et indbydende blåt hav. Her på stranden lægger skildpadderne deres æg, men der er kun 2000 hunner tilbage af slagsen (i hele verden!). De frivillige på hospitalet gør deres bedste for at få hver eneste skildpadde rask igen, efter harpunskud, plastikfyldte maver, eller propel skader fra både.

Kontrasterne de første uger i Tyrkiet er mange. Vi er på eventyr i alt fra klare kilder, der pibler op af jorden – til dybe kløfter, der fører os ind langs en flod – restauranter, hvor vi kan drikke te svævende over vandløbet i en blød æggeformet stol – til naturfænomener som ild flammerne, der springer ud af klipperne ved Yanartas – til den tyrkiske rivieras strandkyst med krystal klart vand, sol og sommer og turistliv.

Vi har fridage og fritid, vi kører af behagelige ruter og dufter og smager på alt, hvad Tyrkiet tilbyder. Videre langs den tyrkiske rivieras kyst til Myra og Antalyas gamle bydel bevæger vi os ind i det mere ukendte Tyrkiet.

Uge 3 og 4 – Vi kører fra den smukke solrige kyst ind i landet mod asiatiske horisonter

Vi har nydt de bedste punkter ved turkis blåt hav og smukke strande – og endda lidt af indenlands Tyrkiet. Nu bevæger vi os på spændende eventyr ind i landet, hvor vi krydser ​​spændende veje med flotte sving og bjergpas. Tyrkiet er et kæmpe land og fordi vi bevæger os i køretøjer får vi en god forståelse af dette.

Som vi bevæger os ind på den Anatolske slette kommer vi til byen Konya, der ligger langt fra de sædvanlige turist lokationer. Her møder vi Sufier bedre kendte som Dansende Dervisher, deres traditionelle huse og ser deres helt unikke og tidligere forbudte dans. Det er også et vidunderligt sted at prøve nogle af de mange lokalretter på små restauranter.

dome, cami, architectural-4551193.jpg

I Kappadokien og Göreme tager vi os god tid. Her findes de usædvanlige klippeformationer, skabt af vulkansk aktivitet – disse eventyrlige skorstene ses ingen andre steder i verden. Området gemmer på eventyr man kan bruge mange dage på at opleve. Vi besøger underjordiske byer og ser luftballonerne ved solopgang og solnedgang stige op, hvor de glinser i mangfoldighed ud over store dele af himlen. Har du mod på det, kan du selv prøve denne magiske oplevelse.

valley of love, love valley, fairy chimneys-64884.jpg

Disse uger viser naturen os, hvor alsidig den i sandhed kan være. Samtidigt ser vi, hvordan vi mennesker, har forsøgt at leve i overensstemmelse med de områder vi har bosat os i – og det unikke præg vi skaber – eksempelvis via kæmpemæssige underjordiske byer.

Uge 5 og 6 – Vi fortsætter mod nye kyster – nu på vej til Sorte Havet

Vi nærmer os Sortehavet og landskaberne bliver ved med at forandre sig foran os, mens vi roligt krydser store sletter. Tyrkiet er en af verdens største producenter af te og vi ser flere store områder som vi nærmer os Sortehavs kysten. Disse te-haver er smukke plantager og vi kommer på tur ind for at se, hvordan der plukkes teblade, mens vi får smagsprøver på den friske te.

Vi følger kystlinjen på en veludbygget vej til campingpladsen ved havet nær Rize. Her kan vi udforske moskeer, fæstningsværker og tage på en kulinarisk opdagelsesrejse i de talrige caféer og restauranter.

Vi ser også det smukke Sumela kloster, som er bygget ind i klippevægge højt oppe over os. Nogle af de steder man ser rundt omkring i verden, der kan man ikke lade være med at spørge sig selv – hvordan kan det lade sig gøre!

lamp, turkish, lantern-2727232.jpg

Ruten følger Sortehavet, hvor vi finder små uforglemmelige kystbyer, markeder, og oplevelser på vejen. Vi følger denne stille kyst, indtil vi når den buldrende storby Istanbul, der er beliggende på 2 kontinenter og i sandhed er en kulturgigant. Vi holder på en lokale campingplads et godt stykke væk fra storbyens virvar. Herfra tager vi en afstikker ind for at se de store seværdigheder og gamle gyder, som Istanbul gemmer på.

Det tidligere Konstantinopel gemmer på mange oplevelser og vi udforsker storbyen, der nu har omkring 15 millioner indbyggere. Bosporous strædet er nævnt i mange historiske begivenheder og vi graver i historien, hvor vi blandt andet ser Den Blå Moske og Sophia Hagia.

Det er umuligt at beskrive alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at se i Tyrkiet på vores rejse sammen. Som en del af vores research finder vi via litteratur og lokale, samt vores egen rejse i landet, også frem til ukendte guldkorn i form af madoplevelser, dans, musik, kultur og historie.

ancient, columns, turkey-3123299.jpg

Efter mange dejlige og oplevelsesrige dage sammen har vi fundet nye venner, formentligt for livet. Eventyret er ved at være slut og et nyt kan begynde. Det har været en uforglemmelig tid, hvor vi sammen og hver for sig har set det bedste af hvad Tyrkiet gemmer på.

SPØRGSMÅL & SVAR

Kan en almindelig autocamper køre hele Tyrkiet Autocamper Rundrejsen?
Ja, turen køres på asfalterede veje. Der kan forekomme korte passager med solid grusvej, der ikke giver problemer for en almindelig autocamper.

Skal jeg bestille visum til Tyrkiet?
Det er ikke nødvendigt at bestille Visum til Tyrkiet. Man kan rejse i Tyrkiet op til 90 dage, uden visum blot dit pas er gyldigt.

Skal jeg have en forsikring?
Ja. Alle skal sørge for egen rejseforsikring til turen for at kunne deltage. Spørg eventuelt dit forsikringsselskab, om du er dækket eller bestil en rejseforsikring hos et rejseforsikringsfirma. Tjek også, hvordan din autocamper er dækket, hos dit forsikringsselskab i udlandet, før afrejsen.

Er der vejafgifter?
Der er et godt motorvejs system i Tyrkiet, som vi også bruger. Ved grænsen hjælper vi alle med at anskaffe den mærkat, man skal have til vejafgifter i Tyrkiet.

Skal man have ekstra udstyr med?
Med hensyn til udstyr adskiller Tyrkiet Autocamper Rundrejsen sig ikke som sådan fra at rejse i Europa. Derfor er op til den enkelte, hvad man gerne vil have med.

Er der adgang til internet i Tyrkiet?
Tjek med din danske mobiludbyder, om Tyrkiet indgår i dit internet abonnement. Det er tilfældet hos nogle / eller i perioder. Ellers sørger vi for at hjælpe dig med at få et Tyrkisk simkort allerede ved ankomst til Tyrkiet. Vi har testet det i nærmest alle afkroge og det fungerer fint.

Hvilken valuta bruges der i Tyrkiet og skal jeg veksle før afrejse?
I Tyrkiet anvendes valutaen Tyrkisk Lira Ved ankomst til Tyrkiet hjælper vi jer med at få vekslet fra Euro eller Danske Kroner til Dirham. Det kan nemt gøres med hævekort fra automater. Der kan desuden hæves Lira mange steder undervejs ved bankautomater.

Hvilke dokumenter bør jeg tage med til Marokko?
Det er nødvendigt at medbringe gyldigt pas for alle rejsende + original registreringsattest for autocamperen. Originalt Forsikrings bevis for køretøjet.

Er det nemt at købe dagligvarer og alkohol i Marokko?
På ruten kommer vi løbende forbi markeder, gadeboder, kiosker, samt større shopping centre og det er nemt at købe varer som alkohol, grønt, frugt, mejeri, kødvarer og så videre.

Hvilke strømstik kan jeg bruge på campingpladserne?
Alle campingpladser, hvor det er muligt, har I strøm inkluderet i jeres overnatning. Her kan du bruge et almindeligt 220 V stik.

Hvad hvis jeg vil have trailer med?
Det er muligt at have trailer med og også have en autocamper, der er større end gennemsnittet, men det vil betyde at prisen for rejsen er højere, da der nogle steder er flere omkostninger i forbindelse med campingpladser. Som alle steder, kan det også give en smule besvær med manøvren og plads på veje og campingpladser. Men det er en mulighed. Kontakt os gerne for mere info.

Er det nødvendigt at få en vaccine til rundrejsen?
Der er ikke et krav om vacciner til Tyrkiet. Som altid med anbefaling af vacciner, henviser vi til, at man søger disse oplysninger ved egen læge.

Skal man køre sammen hele tiden?
For at få den bedste oplevelse, så kan du vælge at køre alene eller sammen med et par andre autocampere. Vi anbefaler ikke, at vi alle kører i karavane på grund af, at det trafikmæssigt er ubelejligt. Vi ender altid på samme campingplads, men alle er fri til at følge eget tempo.

Må vi tage vores hund med på turen?
I må gerne tage hund med på turen. Tjek med fødevarestyrelsen omkring krav til hundepasset i god til før afrejse. Det er ikke altid, at dyrlæge informerer om dette, derfor anbefaler vi kontakt til fødevarestyrelsen.

Vi opdaterer løbende vores webside med nye rejser .
du kan også holde dig ajour i FB gruppen her

error: