TYRKIET AUTOCAMPER RUNDREJSE
24. APRIL TIL 1. JUNI 2025
FANTASTISK 39 DAGES AUTOCAMPER TUR I TYRKIET – ALT ER BOOKET OG PLANLAGT FOR DIG
Vores Tyrkiet Autocamper Rundrejse bliver en vidunderlig fællesrejse med danske turledere. Rundrejsen begynder på en dejlig campingplads ved en strand i Grækenland og fører os over grænsen til Tyrkiet og Georgien – gennem tyrkiets mest fantastiske oplevelser. Alt er grundigt undersøgt og booket for dig.
Dette er en unik rejse i landet, der også kaldes “broen mellem Europa og Asien”. Rundrejsen varer 39 dage og inviterer os ud i en verden, som kun få mennesker får at se i livet. Som autocampister er vi heldige, for vores autocampere kan føre os ud til horisonter, der er ud over det sædvanlige.
Heldigvis er vejene og motorvejene i Tyrkiet gode, så det er slet ikke så svært for os at tage på hyggeligt fælleseventyr i dette prægtige land.
Ruten begynder i foråret, hvor Tyrkiet viser sin smukkeste forårs-flora frem langs vejene vi kører. Sammen bevæger vi os ud mod kystens strande og turkisblå vand, som vi næsten har inden for rækkevidde uden for vores vindue. Allerede de første dage overraskes vi af madoplevelser, ældgamle historiske seværdigheder, UNESCO lokationer og naturfænomener, der er større end de fleste af os forventer.
Alt er skræddersyet på turen. Det betyder, at alle seværdigheder, madkultur, historiske lokationer med mere er undersøgt nøje for at blive inkluderet (eller ekskluderet) i vores rundrejse.
På vores ture minimerer du din spildtid hver dag, når du er afsted – for vi har allerede kørt ned af de “anbefalede veje”, der endte blindt, eller gået op af stejle trapper, for i stedet at finde en flad og kort distance til seværdigheden. Det samme gælder for campingpladserne, der nogle gange ikke eksisterer mere eller betyder noget helt andet end skrevet. Og ligeledes med alle oplevelser, mad og kultur. Vi kan godt lide at undersøge så meget som muligt, så vi kan skabe den bedste tur. Nu, hvor du endelig er i Tyrkiet, skal din tid bruges bedst muligt med glæde og ro på.
Ud over alle Tyrkiets vigtige seværdigheder, udvalgte restaurant besøg, guidede ture med privatbusser, og mange andre unikke oplevelser, så får du også campingovernatninger for alle turens 39 dage inkluderet i prisen for vores rejse.
Denne tur handler om at vise det bedste af Tyrkiet frem på den bedst mulige måde.
◻ DU KAN KØRE I AUTOCAMPER ELLER VAN
◻ TUREN VARER 39 DAGE OG CIRKA 5000 KM
◻ ALT ER PLANLAGT OG BOOKET FOR DIG
◻ DANSKE TURLEDERE JAN OG CONNIE
◻ MAX ANTAL AUTOCAMPERE ER 16
◻ HUNDE OG ANDRE KÆLEDYR ER VELKOMNE
◻ DU MODTAGER DETALJERET REJSEBOG
◻ KØR I FÆLLESSKAB, FRIT I DIT EGET TEMPO
“Tusind tak for en super fantastisk dejlig rejse i camper, rundt i Marokko – stor ros for en tur med oceaner af spændende og nye indtryk. Wauw sikke en rejse!!! TUSIND TAK” – Lisbeth
“Så vel tilrettelagt tur skal man lede længe efter. Forarbejdet var gjort til UG. Alt klappede og fungerede. Prisen var virkelig fornuftig. En super oplevelse, som bliver svær for andre udbydere, at leve op til” – Sven og Mette
“Turen til Marokko med 12 andre autocampere, og de dejligste turledere Annemette og Kim, som gav os de mange uforglemmelige oplevelser på hjul 2700 km i 27 dage blev det til. Vi boede trygt på de mange forskellige campingpladser. Det blev en tur der har sat sig på nethinden med de dejligste oplevelser” – Jane og Aksel
DIN REJSE INKLUDERER
Camping overnatninger (inkluderet i rejsen)
Alle camping og stelplads overnatninger for rejsens 39 dage i Tyrkiet og Grækenland, inklusive strøm (hvor muligt)
Madoplevelser (inkluderet i rejsen)
6 restaurant besøg, hvor vi smager på traditionelle og moderne tyrkiske køkkener i forskellige tyrkiske regioner
Under rundrejsen er der også flere smagsprøver på landet
Vin smagning og te smagning (inkluderet i rejsen)
Både på vores camping fra turledere, men også ved en helt særlig og meget gammel vinkælder
Dagsture til unikke seværdigheder og kultur (inkluderet i rejsen)
ANZAC – Dagstur med privatbus, guide, frokost, færge, og entre
Efesos Antikke By – Dagstur med privatbus og entre og guide
Lykiens gravsteder
Sumela klosteret med privat bus og entre
Hierapolis Græske Teater med privat bus og entre
Kappadokien bustur til flere spændende seværdigheder med entre
Te plantage i det nordøstlige Tyrkiet
Vores rute kører også forbi Troja, som man kan vælge at stoppe ved. Rejsebogen inkluderer detaljeret info om alle muligheder på rundrejsen.
Termiske bade og mudderbade (inkluderet i rejsen)
Et tyrkisk flodlejes naturlige mudderbade og termiske bade
Kleopatras termiske bade
Pamukkales kalkterasser, også kaldet “Bomuldsslottet”
Bådcruise (inkluderet i rejsen)
Bådtur på en af tyrkiets mest spændende floder med frokost og unikke oplevelser, entreer er med
Skildpadde hospital (inkluderet i rejsen)
Vi besøger flere strande, hvor fredede skildpadder yngler i Tyrkiet
Vi besøger en organisation vi støtter, frivillig hospitalet, hvor fredede skildpadder hjælpes
Naturoplevelser (inkluderet i rejsen)
Yanartas ildflammer, en gåtur over ild klipperne inklusive entre
Gå tur i Tyrkiets længste kløft inklusive entre
Tuz Søen, en af de største saltsøer i verden og flere andre søer på vores rute
By rundvisning (inkluderet i rejsen)
Istanbul by rundvisning til blandt andet Grand Bazaar og den Blå Moske med mere
Safranbolu osmanniske by
Konya by rundvisning og museum besøg, hvor entre og frokost er med
Georgien (inkluderet i rejsen)
Dagstur til byen Batumi i Georgien med privatbus
Dansende Dervisher (inkluderet i rejsen)
Rejsebog til hele rundrejsen (inkluderet i rejsen)
Rejsebog med detaljeret information omkring rute, GPS koordinater, camping og rutebeskrivelser, seværdigheder med mere
Du modtager også andet materiale: navneskilte, sanghæfte til langbord, med mere
Danske turledere og infomøder (inkluderet i rejsen)
Ud over lokale guides, der er booket til specifikke ture, så rejser du med danske turledere alle 39 dage
Der er daglige infomøder på rundrejsen
Drikkepenge til restaurantbesøg, buschauffører, guider, med mere er inkluderet i rejsen og håndteres af turledere
Der er flere, andre oplevelser på rundrejsen. Det bliver en vidunderlig tur, hvor du får alle de bedste ting fra Tyrkiet.
REJSENS PRIS
Prisen inkluderer alt, hvad du kan se under Rejsen Inkluderer : seværdigheder, restaurantbesøg, bådcruise, og meget mere. Herunder kan du se pris per person for rundrejsen for alle 39 dage. Her er campingpladser for alle rundrejsens dage også med i prisen.
STANDARD PRIS PR. PERSON
18.400 DKK
Standard pris pr. person, når man rejser 2 personer i 1 autocamper
TILLÆG FOR SOLO REJSENDE
7.800 DKK
Kører man 1 person i 1 autocamper betaler man standard pris + solo tillæg
Du tilmelder dig rejsen ved at udfylde vores tilmeldingsformular. Herefter modtager du en email bekræftelse, hvor vi beder dig betale depositum på 3.000 DKK. Når depositum er indbetalt, har du reserveret din plads på turen. Restbeløbet betales senest 2 måneder før afrejse dato. Det er muligt at tilmelde sig indtil rejsen er fuldt booket, men ved tilmelding indenfor de sidste 2 måneder pålægges et gebyr på 950 DKK på grund af den senere betaling.
REJSE PROGRAM
Uge 1 og 2 – Vores rejse mod Østen starter med hygge og uforglemmelige antikke seværdigheder
Vores Tyrkiet Autocamper Rundrejse begynder i Grækenland på en dejlig campingplads ved stranden ned til det Thrasiske Hav med udsigt ud til Lesbos. Der er restaurant på campingpladsen og det er nemt at finde indkøb i området. Herfra er der kun kort afstand til Maritsa floden, der adskiller Grækenland fra Tyrkiet. Vores rejse mod Østen er begyndt!
Ved infomøde på vores campingplads i Grækenland, bliver alle klædt på til turen – men før du rejser fra Danmark, får du også grundig besked om, hvad du har brug for til turen. I Grækenland modtager du desuden vores rejsebog med alle nødvendige detaljer, koordinater og praktiske informationer omkring rejsen og ruten i Tyrkiet. Ved grænsen hjælper vi også alle med at få internet, valuta veksling, elektronisk vejafgift på plads og sørger på alle måder for, at vi alle kommer godt over grænsen.
Vi følger Dardanelles strædet ned mod vores første overnatning på en hyggelig lille campingplads, hvor ejeren har en lille restaurant tilknyttet. Vi giver tyrkisk vinsmagning ved vores første hyggelige infomøde i landet.
Mange mennesker i Danmark kender ikke til de store begivenheder, der engang fandt sted under første verdenskrig omkring dette stræde ved Anzac. I dag sammenligner mange det med Frankrigs D-Day under anden verdenskrig og hvert år flokkes tusinder fra New Zealand, Australien, Tyrkiet og England hertil for at mindes de mange unge mennesker, der gav deres liv. Vi føres ind i denne fortid via vores første guidet tur med privatbus om formiddagen, når vi for første gang vågner i Tyrkiet.
Der er ro på og vi skal have tid på vores campingpladser til at fordøje de mange indtryk og har også fridage. Næste dag holder vi allerede vores første fridag, med mulighed for at slappe af eller gå på spændende oplevelser alene eller sammen med os.
Tyrkiet er dog et stort land, så de næste dage ruller vi stille videre, mens vi oplever op til 7000 år gamle menneske samfund. Vi krydser Dardanellerne strædet og befinder os nu officielt ikke længere i Europa, men i Asien – i autocamper!
Vi besøger Troja, som ikke kun er én by, men hele syv byer, der under jorden og over tiden er bygget ovenpå hinanden. Fra en af disse syv byer, stammer legenden Homers Iliade om den trojanske hest. Mens vi oplever fra vores autocamper rører vi ved en fortid mange drømmer om. Det er begyndelsen på vores rejse ind i mange af de spektakulære UNESCO ruiner på turen. Tyrkiet gemmer på nogle af de mest velbevarede og omfattende historiske ruiner i verden.
Vi møder også Efesos, den mest kendte oldtidsby fra det gamle græske rige, med tusinde-år gamle marmor gader og søjler, der stadig den dag i dag viser en storhedstid, der var engang. Du skal blot blive holdende på vores hyggelige campingplads. En bus henter os alle (man må altid gerne vælge fra) og vores guide fører os gennem dette prægtige sted. Husk at oplade mobilen – det er utroligt, hvad der blev bygget for over 2000 år siden her. Bagefter sættes vi af igen og kan nyde vores hyggelige by ved vandet, hvor dine danske turledere senere inviterer alle ud for at nyde en lækker tyrkisk aftensmad på restaurant med udsigt til vandet og solnedgang.
Der er flere guidede ture inkluderet i rundrejsen og vi nævner dem ikke alle her.
I de næsten dage fortsætter oplevelserne med at være smukke og enestående. Vi kommer forbi Hierapolis, et smukt bevaret Græsk Teater, hvor vi også besøger Bomuldsslottet, Pamukkale, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste og er et naturvidunder. Vi går mellem de hvide kalksten terrasser, som over tid er formet og skabt af termiske kilder du kan dyppe fødderne i. Det er også muligt at dyppe hele kroppen ned i Kleopatras klare varme kilde ved Pamukkale. I disse kilder ser du, og kan du røre ved, tusind år gamle søjler, der ligger på bunden.
Vi tager senere på et behageligt og smukt flodcruise, hvorfra vi har mulighed for at nyde mudderbad og/ termiske kilder – eller blot en kold øl eller en kop kaffe, mens andre bader.
Kontrasterne de første uger i Tyrkiet er mange. Vi er på eventyr i alt fra klare kilder, der pibler op af jorden – til dybe kløfter, der fører os ind langs en flod – restauranter, hvor vi kan drikke te svævende over vandløbet i en blød æggeformet stol – til naturfænomener som ild flammerne, der springer ud af klipperne ved Yanartas – til den tyrkiske rivieras strandkyst med krystal klart vand, sol og sommer og turistliv.
Vi har fridage og fritid, vi kører af behagelige ruter og dufter og smager på alt, hvad Tyrkiet tilbyder.
De næste par uger kører vi videre og væk fra den tyrkiske rivieras kyst. Vi kører fra Myra og Antalyas gamle bydel og bevæger vi os ind i det mere ukendte Tyrkiet.
Uge 3 og 4 – Vi kører fra den smukke solrige kyst ind i landet mod asiatiske horisonter
Vi har nydt de bedste punkter ved turkis blåt hav og smukke strande – og endda lidt af indenlandsk Tyrkiet. Nu bevæger vi os på spændende eventyr ind i landet, hvor vi følger veje med flotte sving og bjergpas. Tyrkiet er et kæmpe land og fordi vi bevæger os i autocamper får vi en god forståelse af dette.
Som vi bevæger os ind på den Anatolske slette kommer vi til byen Konya, der ligger langt fra de sædvanlige turist lokationer. Her møder vi Sufier bedre kendte som Dansende Dervisher og ser deres helt unikke spirituelle dans. Det er også et vidunderligt sted at prøve nogle af de mange lokalretter på små restauranter.
I Kappadokien tager vi os god tid. Her findes de usædvanlige klippeformationer, skabt af vulkansk aktivitet – disse eventyrlige skorstene ses ingen andre steder i verden. Området gemmer på eventyr man kan bruge mange dage på at opleve. Vi holder et dejligt sted med udsigt til dansende luftballoner på himlen. Vi besøger underjordiske byer og ser luftballonerne ved solopgang og solnedgang stige op, hvor de glinser i mangfoldighed og farver ud over store dele af himlen. Har du mod på det, kan du selv prøve denne magiske oplevelse.
Disse uger viser naturen os, hvor alsidig den i sandhed kan være. Samtidigt ser vi, hvordan vi mennesker, har forsøgt at leve i overensstemmelse med de områder vi har bosat os i – og det unikke præg vi skaber – eksempelvis via kæmpemæssige underjordiske byer.
Uge 5 og 6 – Vi fortsætter mod nye kyster – nu på vej til Sorte Havet
Vi nærmer os Sortehavet og landskaberne bliver ved med at forandre sig foran os, mens vi roligt krydser store sletter. Tyrkiet er en af verdens største producenter af te og vi ser flere store områder mens vi nærmer os Sortehavs kysten. Disse te-haver er smukke plantager og vi kommer på tur ind for at se, hvordan der plukkes teblade, mens vi får smagsprøver på den friske te.
Vi følger kystlinjen på en veludbygget vej, hvor vi ser det smukke Sumela kloster, som er bygget ind i klippevægge højt oppe over os. Nogle af de steder vi ser rundt omkring i verden, der kan man ikke lade være med at spørge sig selv – hvordan kan det lade sig gøre!
Vi følger denne stille kyst indtil vi når den buldrende storby Istanbul, der er beliggende på 2 kontinenter og i sandhed er en kulturgigant. Vi holder på en dejlig campingplads ved Sorte Havet et godt stykke væk fra storbyens virvar. Herfra tager vi små afstikkere ind for at se de store seværdigheder og gamle gyder, som Istanbul gemmer på.
Det tidligere Konstantinopel gemmer på mange oplevelser og vi udforsker storbyen, der nu har omkring 15 millioner indbyggere. Bosporous strædet er nævnt i mange historiske begivenheder og vi graver i historien, hvor vi blandt andet ser Den Blå Moske, Sophia Hagia og Grand Bazaar.
Det er umuligt at beskrive alle de fantastiske oplevelser vi kommer til at se i Tyrkiet på vores rejse sammen. Som en del af vores research har vi ud over de kendte seværdigheder fundet frem til mere ukendte guldkorn i form af madoplevelser, dans, musik, kultur og historie.
Efter mange dejlige og oplevelsesrige dage sammen har vi alle sammen nye venner, formentligt for livet. Eventyret er ved at være slut og et nyt kan begynde. Det har været en uforglemmelig tid, hvor vi sammen og hver for sig har set det bedste af hvad Tyrkiet gemmer på.
SPØRGSMÅL & SVAR
Kan en almindelig autocamper køre hele Tyrkiet Autocamper Rundrejsen?
Ja, turen køres på asfalterede veje. Der kan forekomme korte passager med solid grusvej, der ikke giver problemer for en almindelig autocamper.
Hvad kan jeg forvente af priserne i Tyrkiet?
Tyrkiet er desværre ikke det billige land det var for få år siden. Priserne er steget rigtig meget – mange varer og ydelser er fordoblet på grund af inflationen. Restaurantbesøg er i de fleste kyst områder lidt mindre eller tæt på dansk niveau nu (2024). Når vi krydser Taurus bjergene og kommer ind i de mere lokale områder samt længere mod øst, så er restaurant priserne lavere. I butikkerne er de fleste lokale madvarer som grønt og rengøringsprodukter lidt billigere end i Danmark, importerede varer og mærkevarer er omkring samme pris. Alkohol, ost og lignende har en højere pris end i Danmark. Diesel er dog stadig meget billigt her og kan ligge mellem 7 til 9 kroner pr liter i øjeblikket. Seværdigheder, overnatninger, og lignende er steget markant og gør det stadig. Ellers er mange priser lidt som i Danmark, lidt højere eller lidt lavere.
Skal jeg bestille visum til Tyrkiet?
Det er ikke nødvendigt at bestille Visum til Tyrkiet. Man kan rejse i Tyrkiet op til 90 dage, uden visum blot dit pas er gyldigt.
Skal jeg have en forsikring?
Ja. Alle skal sørge for egen rejseforsikring til turen for at kunne deltage. Spørg eventuelt dit forsikringsselskab, om du er dækket eller bestil en rejseforsikring hos et rejseforsikringsfirma. Tjek også, hvordan din autocamper er dækket, hos dit forsikringsselskab i udlandet, før afrejsen. Har du ikke forsikring til din autocamper i Tyrkiet kan den også købes ved grænsen i Tyrkiet.
Er der vejafgifter?
Der er et godt motorvejs system i Tyrkiet, som vi også bruger. Ved grænsen hjælper vi alle med at anskaffe det markat, man skal have til vejafgifter i Tyrkiet.
Skal man have ekstra udstyr med?
Med hensyn til udstyr adskiller Tyrkiet Autocamper Rundrejsen sig ikke som sådan fra at rejse i Europa. Derfor er op til den enkelte, hvad man gerne vil have med.
Er der adgang til internet i Tyrkiet?
Tjek med din danske mobiludbyder, om Tyrkiet indgår i dit internet abonnement. Ellers sørger vi for at hjælpe dig med at få et Tyrkisk simkort allerede ved ankomst til Tyrkiet. Vi har testet det i nærmest alle afkroge og det fungerer fint.
Hvilken valuta bruges der i Tyrkiet og skal jeg veksle før afrejse?
I Tyrkiet anvendes valutaen tyrkisk lira. Ved ankomst til Tyrkiet hjælper vi jer med at få vekslet fra euro eller danske kroner til lira. Det kan nemt gøres med hævekort fra automater. Der kan desuden hæves lira mange steder undervejs ved bankautomater.
Hvilke dokumenter bør jeg tage med til Tyrkiet?
Det er nødvendigt at medbringe gyldigt pas for alle rejsende + original registreringsattest for autocamperen. Originalt forsikrings bevis for køretøjet er også nødvendigt. Er du ikke forsikringsdækket i Tyrkiet, hjælper vi dig også med denne del.
Er det nemt at købe dagligvarer og alkohol i Tyrkiet?
På ruten kommer vi løbende forbi markeder, gadeboder, kiosker, samt større shopping centre og det er nemt at købe varer som alkohol, grønt, frugt, mejeri, kødvarer og så videre.
Hvilke strømstik kan jeg bruge på campingpladserne?
Alle campingpladser, hvor det er muligt, har I strøm inkluderet i jeres overnatning. Her kan du bruge et almindeligt 220 V stik.
Hvad hvis jeg vil have trailer med?
Det er muligt at have trailer med og også have en autocamper, der er større end gennemsnittet, men det vil betyde at prisen for rejsen er højere, da der nogle steder er flere omkostninger i forbindelse med campingpladser. Som alle steder, kan det også give en smule besvær med manøvren og plads på veje og campingpladser. Men det er en mulighed. Kontakt os gerne for mere info.
Er det nødvendigt at få en vaccine til rundrejsen?
Der er ikke et krav om vacciner til Tyrkiet. Som altid med anbefaling af vacciner, henviser vi til, at man søger disse oplysninger ved egen læge.
Skal man køre sammen hele tiden?
For at få den bedste oplevelse, så kan du vælge at køre alene eller sammen med et par andre autocampere. Vi anbefaler ikke, at vi alle kører i karavane på grund af, at det trafikmæssigt er ubelejligt. Vi ender altid på samme campingplads, men alle er fri til at følge eget tempo.
Må vi tage vores hund med på turen?
I må gerne tage hund med på turen. Tjek med fødevarestyrelsen omkring krav til hundepasset i god til før afrejse. Det er ikke altid, at dyrlæge informerer om dette, derfor anbefaler vi kontakt til fødevarestyrelsen.
Det er en god ide at hoppe ind i vores Freelifer Autocamper Rejser på Facebook. Her kan du nemt holde dig ajour med nye rejseprogrammer fra os og alle interesserede kan dele opslag før, under og efter vores rejser. Du er også altid velkommen til at skrive til os på info@freelifer.dk, så vil Annemette eller Kim hurtigt svare dig. Vi ringer dig også gerne op, hvis du efterlader dit telefonnummer i din email.
Vi opdaterer løbende vores webside med nye rejser .
du kan også holde dig ajour i FB gruppen her