FREELIFER

GALLERI

Her er løbende lidt fotos fra os og vores Freelifer familie.
Mens vi husker at uforglemmelige minder er svære at fange på kameraet

Her er også få uddrag fra vores dagbog

16. juni 2023 / Annemette
Normalt i vores camper liv, så holder vi i det fri, hvor det er okay for omgivelserne. Normalt i vores camper liv, så er vi langsomme til at flytte os og kan befinde os i områder i lang tid af gangen. Med få undtagelser. Vi tæller ikke om vi har været i 50 lande eller byer, selvom der kan være noget fantastisk i den oplevelse også. Alt kan jo være en motivation i de eventyr vi alle søger.

Lige nu holder vi i noget jeg vil kalde en tyrkisk baggårds-parkering. Det er ved at blive aften, der er en smule trafik, der bevæger sig længere ude ved vejen. Facaderne er slidte, det er ikke de rige, som bor her. Vasketøjet hænger ude over terrasserne og tørrer i en dejlig brise. Tre små børn har været forbi vores åbne dør og sagt “hello” med store smil, stolte over, at de kan kommunikere. De passer på, ikke at være uhøflige.

Vi begyndte vores morgen i et lille hjørne af en fårehyrdes græsområde efter at have fået lov. Vi stoppede her, fordi vi så jordegern poppe op og stå ret ved deres små huller og rende rundt og stoppe deres kinder med forråd, der skulle ned i deres kamre (nogle så dog ud til at grovæde i stedet, så stoler ikke helt på dem alle 🙂 ).

Vi ved godt, vi er lidt på jagt efter Freelifer eventyr til vores fællesrejser, men hvilket vidunder kan slå dette? At sove ovenpå jordegernes underjordiske hulehjem og snakke solen ned med en fårehyrde, der hedder Memet, et sted langt væk fra alt et sted i Tyrkiet.

Mens jeg lavede aftensmad, kom Memet forbi med Yufka – de største fladbrød vi nogensinde har set – som en gave til os. Senere kom hans far forbi med to forskellige oste fra deres geder og får. Vi forsøgte at give gaver tilbage, men de ville ikke tage imod. Senere fik vi alligevel givet dem et lille stykke af vores aftensmad (jeg tror Kim tvang dem). Men jeg tænker de bare gerne ville give og vi skal måske lære at tage imod.

At give er også en gave. At tage imod er også noget vi kan lære.

Nogle lande vi rejser i, der lærer vi at blive bedre mennesker bare ud fra noget så simpelt som de mennesker vi møder. Vi håber, at det hænger ved. Heldigvis lærte vi allerede på vores første dag i Tyrkiet ordet “Teşekkürler”. Noget som vi har brug for.

Det tyrkiske ord for tak ❤

2. juni 2023 / Kim
Nu er det officielt blevet sommer i Danmark. Vores Freelifere fra Marokko Rundrejsen sidste år holder komsammen på en campingplads i Danmark og vi ville ønske vi kunne være der. Heldigvis ringede de til os i går aftes og vi havde nogle skønne skønne samtaler og vi blev så glade over at mærke den helt fantastiske stemning og glæde stråle ud af videoopkaldene. Vi ser frem til at mødes igen 😍

Tidligere denne dag havde vi en gæst i Camperen i nogle timer.

Mens vi holdte på en parkeringsplads i en lille by kom en lokal buschauffør hen og talte med os. På trods af, at han ikke talte engelsk, lykkedes det ham at blive inviteret på frokost, som vi spiste i skyggen under morbærtræet. Hans familie bor i Østtyrkiet i nærheden af jordskælvsområdet og han er først færdig med arbejde til september, hvor han kan få dem at se igen. Han savnede at få varmt mad, så jeg lavede selvfanget multe med kartofler og tzatziki, og vi hyggede os fyrsteligt 🙂

Til aften holdt vi på denne skønneste plads, lidt oppe i kystbjergene med udsigt over en skildpadde strand. Jeg talte med Nathan fra England, der er frivillig på et hospital for skildpadder, hvor de plejer og genudsætter tilskadekomne skildpadder. Han skulle i nat ud og lede efter nye reder på stranden, desværre må man ikke komme med. Om lidt skal vi mødes med ham igen og høre mere om projektet og vi er spændt på at høre om han har fundet nogle reder han vil vise os. Vi så flere skildpadder på vores bådtur i området tidligere på dagen, det er nogle fantastiske skabninger og vi håber vi kan være med til at støtte projektet.

27. april 2023 / Kim :
Det er nu vi ikke skal være sammen mere. I hvert fald de næste dage. Annemette og jeg holder ved A Coruñas lille lufthavn i Galicien, hvor vi skal hente en af Annemettes veninder fra Danmark. De skal gå Caminoen i 5 dage og håber på at gå mere end 150 kilometer gennem bakker og bjerge!

Jeg sætter dem af på kysten i Muxia og kan se frem til lidt alene tid i Camper. Jeg har allerede udvalgt mig 3-4 steder, som jeg gerne vil udforske mere. Området er fantastisk til cykling, fine veje og næsten ingen trafik. Jeg udforsker bjergene, mens jeg hører Jørgen Leth stemme “du kan ikke gemme dig i bjergene”. Han har ret, der er ingen hjælp at få og jeg mærker på de stejle stigninger, at formen ikke er afpudset og det koster sved – og næsten tårer 🙂

Disse dage lever jeg meget af fisk. Galicien er et Eldorado at undervandsjage i. Fiskerigdommen og variationen er stor og det er den ultimative følelse af frihed for mig at være i vandet.

Til sidst, et indlæg fra vores Facebook, hvor du kan følge med i hvor vi er lige nu

Freelifer Camper Rejser
Freelifer Camper Rejser2 måneder siden
Hej Tyrkiet 😍 Vi glæder os 🥰

Vidste du, at Tyrkiet er et af de bedste lande indenfor internet og sociale medier?

Selv vores camper tog selfies på turen sidste år 😁

Og i Tyrkiet Rejsebogen finder du vores GPS for lige netop dette spot og meget mere ☺️

Det bliver så godt ☺️😍
error: