
SMUK CAMPER FÆLLESREJSE I NORGE
23. JUNI TIL 15. JULI 2027
lad os opleve NORGEs FJORDE og FJELDE I fællesskab og natur
Vi, Annemette og Kim, er glade for, at vi nu kan dele hele 23 dages oplevelser i Norge med jer! Vi har gennem hele livet besøgt Norge et hav af gange på fiske- og vandreture. Kim har arrangeret og guidet rejser for andre og er desuden friluftsvejleder. Det har givet et meget alsidigt kendskab til dette smukke land og glæden er stor over, at vi kan skabe et skønt fælleskab på en tur i Norden sammen med jer.

◻ FOR CAMPERE, CAMPINGVOGNE, VANS ETC
◻ 23 DAGE OG CIRKA 2200 KILOMETER
◻ ALT ER PLANLAGT OG BOOKET FOR DIG
◻ DANSK TURLEDER KIM
◻ MAX ANTAL AUTOCAMPERE ER 17
◻ HUNDE OG ANDRE KÆLEDYR ER VELKOMNE
◻ MAN ER FRI TIL AT VÆRE I EGET TEMPO
◻ VI OPLEVEVER ET SMUKT NORGE SAMMEN
Vi overnatter på nøje udvalgte campingpladser, hvor naturen, udsigt, bademuligheder og lokal atmosfære danner et skønt centrum for hygge og fællesskab. Som altid har vi undersøgt overnatning for at finde dem, som passer bedst til at turen er både praktisk og skøn. Der er 2 overnatninger på stellpladser undervejs, hvor strøm ikke er muligt.
Deltagere fra andre ture: “At tage med Freelifer til Marokko har været vores livsrejse. Helt uforglemmeligt! TAK! “


EN REJSE GENNEM ET AF VERDENS SMUKKESTE LANDSKABER
Freelifers fælles eventyr begynder med at vi mødes i Nordjyllands gamle fiskerby, Hirtshals, hvor man kan opleve den moderne udvikling og gamle fortid. Her ligger vores camping under fyret, tæt på centrum og med direkte adgang og udsigt til havet og de smukke solnedgange.
Dagen efter rejser vi med færge mod nord og ind i et Norge, hvor naturen bliver ved med at forundre. Vi kører over smukke fjelde med udsigt til snefyldte toppe og følger dybe, stille fjorde. Vi fortsætter ad snoede bjergveje langs brusende elve og oplever små hyggelige fiske- og bysamfund, autentiske norske gårdbrug, tømmerhuse og stavkirker.
Vi skal ikke skynde os gennem Norge. Vi skal opleve Norge og tage naturen og oplevelserne ind. Vi hygger sammen og nogle gange slapper vi bare af hver især, som vi har lyst til.

Langt de fleste camping er af høj standard, og vi har også valgt at prioritere nogle rigtig norske natur-campinger, hvor roen passer dejligt med en gåtur eller et glas vin. Tiden synes at være gået i stå her og inviterer til, at vi sænker tempoet også. Faciliteterne er måske nogle steder lidt ældre, men til gengæld får man en nostalgisk oplevelse.
VI HAR FUNDET SKØNNE STEDER AT DELE MED DIG

Som altid, når vi rejser som Freelifere, handler det ikke om at sætte flueben ved de største seværdigheder i hastigt tempo.
Vi kommer dog stille og roligt forbi flere af de kendte og smukke steder. Blandt andet Geiranger, Trollstigen og selvfølgelig skal vi opleve den ikoniske Atlanterhavsvej, hvor broer og vejbane nærmest smelter sammen med havet og de rå klippeskær.
Ruten er planlagt som en slags lang sightseeing med skønne stop og små overraskelser undervejs, hvor vi oplever mange af Norges forskellige naturtyper. Når vi ikke har fridag, så er de fleste køredage korte – mellem 30 og 140 kilometer og der er gode muligheder for at nyde oplevelserne, mens vi bevæger os gennem den storslåede natur.
Ændringer kan forekomme før og på turen og
vil ikke have indflydelse på turens helhed.

NORGE VENTER OG HER ER DER PLADS TIL AT NYDE LIVET
En fælles tur betyder ikke, at alle skal gøre det samme hele tiden. Har du lyst, er der mulighed for at fiske flere steder. Det er også muligt at komme med på mange vandreture, for dig der nyder at være aktiv. Man kan sagtens vælge at slappe af, nyde naturen eller tage en cykeltur som rejsen også lægger op til.
Vi tænder bål nogle aftener, og er vi heldige kan vi prøve at rense friskfangede fisk med mere. Måske er vi også heldige at se en elg eller rensdyr komme listende over fjeldet.
For os handler det om, at der skal være plads til både oplevelser og de stille stunder. Til at gå sammen og til at gå sine egne veje eller blot nyde udsigten.


Som de fleste ved har Norge skønne somre, men der kan også komme dage med regn. Landet er smukt på begge måder, men naturligvis er oplevelserne forskellige i regn og sol. Vejret kan også betyde variationer i programmet. Og måske er det netop noget af det, der gør Norge så fascinerende.
Norge venter – med fjorde, fjelde, store naturoplevelser og 23 dage, hvor vi har god tid til at opleve det hele. En fællesrejse med hygge, afslapning og oplevelser, hvor vi har booket og planlagt alt for dig. Nedenfor kan du se, hvad der er inkluderet på turen.
DIN REJSE INKLUDERER
Norges Fjorde og Fjelde rejse varer i alt 23 dage og inkluderer:
Alle campingpladser + 2 stelpladser
Camping overnatning på hyggelige og skønne pladser (alle med strøm)
To nætter holder vi på stelpladser, der er nøje udvalgt for ruten (ingen strøm)
Færge Danmark Norge
Færgeoverfart tur-retur Hirtshals – Kristiansand for autocamper op til 7 meter (herefter 450 kroner per ekstra løbende meter)
Vil du gerne blive i Norge, så trækkes 1600 kroner fra din rejse (800 per person), da vi så bestiller envejsrute til dig
Smukke seværdigheder inklusive entré de steder det er krævet
Rundvisning ved Hirtshals bunker museum og fyrtårn inklusive entré
Sankt Hans bål med udsigt til havet lige uden for campingen
Besøg på det interessante Villaks museum om Norges vigtige vild laks inkluderet
Privat togtur med Norges første smalsporet museumsjernbane inkluderet
Mulighed for 2 helsende saunaoplevelser på turen med entré
Mulighed for at sejle i jolle fra to 2 forskellige camping (kræver certifikat) inklusive leje
Minimum 6 arrangeret vandreture plus flere fælles kortere gåture med turleder
Besøg ved Norges spændende Kraftmuseum med entré
Besøg på det prisbelønnede Bræ Museum med entré
Foredrag med Dansk-Norsk keramiker, Pernille, om livet ved Åndalsnes med kaffe og norsk anretning inkluderet
Kort foredrag om Dovrefjell fra den lokale campingejer
Vin og Madoplevelser
Velkomst drik til første infomøde, vin, øl eller sodavand/juice
Hirtshals Bjesk smagning lavet af lokale urter efter oprindelige gamle opskrifter
8 spændende og anderledes madoplevelser (6 med drikkevarer). Blandt andet: Langtidsstegt Elg og Gilde i en Vikingesal
4 steder leverer vi morgenbrød på rundrejsen
Derudover flere friske smagsprøver fra naturen
Drikkepenge inkluderet
Vi inkluderer altid drikkepenge til servicefolk i restauranter, guider, og dem vi møder på vores rejse.
Det håndteres af turlederen, så du skal ikke tænke på det
Langbord
Flere aftener inviterer vi til langbord, så vi rigtig kan hygge. Her medbringer man sine egne retter.
Vi giver alle et sanghæfte, som vi kan bruge til nogle langbord med hyggelig fællesang
Fiskeri
For jer, som synes det vil være sjovt at fiske eller lignende, så skriver vi en artikel med praktiske oplysninger
Også, hvordan I kan få det nødvendige basis grej til en god pris i Danmark, før I tager afsted
Rejsebog, navneskilte, t-shirt med mere
Til første infomøde modtager hver camper en rejsebog for Norgesturen. Her er praktiske oplysninger om rute, camping, GPS, seværdigheder
Til første infomøde får I også navneskilte, færgebilletter og en dejlig Freelifer-T-shirt med mere
Husk at have et glas med til første infomøde, for vi inviterer på vin mens vi hygger
Dansk turleder er med hele rejsen
REJSENS PRIS
Prisen inkluderer alt, hvad du kan se under Rejsen Inkluderer for alle 23 dage.
Har du hund med, er der et tillæg på 350 kroner per hund.
Er køretøjet længere end 7 meter er der ekstra tillæg på 450 kroner per ekstra meter
(man kan risikere at blive afvist ved færgen, hvis man har oplyst fejlagtigt)
STANDARD PRIS PR. PERSON
13.800 Kroner
Standard pris pr. person, når man rejser 2 personer i 1 autocamper
TILLÆG FOR SOLO REJSENDE
6.800 Kroner
Hvis 1 person i 1 autocamper betal/er man standard pris + solo tillæg
Efter din tilmelding modtager du en e-mail bekræftelse, hvor vi beder dig betale depositum på 4.000 kroner.
Når depositum er indbetalt, har du reserveret din plads på turen og modtager email fra os.
Restbeløbet betales senest 2 måneder før afrejse dato.


SPØRGSMÅL & SVAR
Skal jeg have en forsikring?
Ja, alle skal have en forsikring. Er du dansker, er du dækket af sygesikringen. Det er godt at medbringe både det gule og det blå sygesikringsbevis og kontrollere udløbsdatoen på det blå. Det kan bestilles på borger.dk. Tjek også hvordan din autocamper er dækket i udlandet før afrejsen.
Er der adgang til internet i Norge?
De fleste teleselskaber inkludere Norge i deres data pakker. Vi opfordre til man sørger oplysning om dette, så man ved hvordan ens telefon abonnement fungerer. På campingpladser er der ofte Wifi. Vær opmærksom på, at der ofte er fri telefontale fra EØS lande til Danmark, men ikke nødvendigvis den anden vej, hvis nogen derhjemme ringer til dig.
Er det nemt at købe dagligvarer?
Der er gode muligheder for indkøb på hele rejsen. Priserne er generelt dyrere i Norge, især at spise ude samt alkohol.
Hvilke strømstik kan jeg bruge på campingpladserne?
Der er inkluderet strøm på campingpladserne. Her kan I normalt bruge almindelige 220V stik.
Køretøjets længde?
Afhængig af størrelse er det muligt at have trailer med og også have en autocamper, der er længere end 7 meter. Det vil betyde, at prisen for rejsen er højere. Kontakt os gerne for mere information
Er der mange myg og knot?
De områder vi kører i oplever vi sjældent knot eller myg. Også på grund af tidspunktet for fællesturen. Er vi heldige kommer vi gennem hele turen uden et eneste myggestik.
Er det nødvendigt at få en vaccine til rundrejsen?
Der er ikke et krav om vacciner til Norge. Kontakt egen læge for yderligere information
Må vi tage vores hund med på turen?
I må gerne tage hund med på turen. Husk at få hundepasset med.
Dyrlæge
Vi anbefaler, at du tjekker med Fødevarestyrelsen eller dyrlæge omkring reglerne, da de med mellemrum ændrer sig. Det er meget normalt for autocampister at have hund med til, dog skal du være obs på kravene: ID Chip + Hundepas + Rabies vaccination på plads mindst 21 dage før afrejse + behandling mod bændelorm (Echinococcus multilocularis) af en autoriseret dyrlæge i Danmark 1 til 5 døgn før ankomst og dette skal også stå i hundepasset. Ved ankomst skal du gå mod den røde udgang (tolletalen), hvor du fremviser din hund og dens papirer. Vær opmærksom på, at dette er vejledninger og du skal kontakte din dyrlæge for at tage korrekt ansvar for din hund.
Færge
Hvis du gerne vil lade hunden blive i autocamperen, mens vi sejler til Norge fra Hirtshals. Så tillader Fjordline, at man får lov at gå ned og besøge hunden 11.30. Man kan tjekke med Fjordline for at være helt opdateret, da vi gerne vil oplyse (så det bliver nemmere for dig), men ikke kan tage ansvar for ændringer eller regler for de forskellige regler for hunde med hverken læge eller færge.
Båndtvang
Der er også regler for at have hunden i snor i Norge for at beskytte vildtliv og landbrug. Det kan være almindelig hundesnor, flexline og/eller eventuelt lang snor, der kan bindes til autocamperen, når vi er parkeret. Du kan læse mere om båndtvang i Norge ved at klikke her.
Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg undervejs?
Du er dækket af din rejseforsikring, som du har tegnet før rejsen. Norge har et udviklet sundhedsvæsen og det er effektivt.
Veje og Færger og told
Hardanger broen koster cirka 110 norske kroner, for 3500+ kg er prisen cirka 300 norske kroner
4 x færger koster cirka 400 danske kroner, ved forhåndstilmeldt aftale
Vejafgift afhænger af valgt rute, mellem 20 – 300 kroner
Der kan spares penge ved at oprette betalingsaftaler om vejafgift og færgeoverfart før afrejse fra Danmark. Vi sender informationen på mail i god tid inden afgang.
Cykler med til Norge
Det er rigtigt fint at have cykler med på rejsen til Norge. Fra mange af campingpladserne kan man få store oplevelser ved at cykle rundt i områderne. Vi beskriver også nogle mulige cykelruter i rejsebogen som i modtager til første infomøde.
Det er en god ide at kigge ind i vores Freelifer på Facebook. Her kan du nemt holde dig ajour med nye rejseprogrammer fra os, og alle interesserede kan dele opslag før, under og efter vores rejser. Du er også altid velkommen til at skrive til os på info@freelifer.dk, så vil vi, Annemette eller Kim, hurtigt svare dig. Vi ringer dig også gerne op, hvis du efterlader dit telefonnummer i din e-mail.



