
Det er marts 2025 og vi befinder os i skrivende stund i det sydlige Afrika, hvor vi er ved at researche 2 nye rundrejse destinationer. I 2026 og 2027 vil det være muligt at tage på camper rundrejse til oplevelsesrige Namibia og Sydafrika.
For begge destinationer forventer vi at have udgangspunkt i Cape Town. Her viser vi jer rundt de første dage, mens der også er ro til at komme lidt på plads i et nyt kontinent. Vi ser de afrikanske pingviners habitat, sejler ud til Robben Island, hvor Nelson Mandela sad i fængsel i mange af de 28 år han var fængslet. Vi smager på det lækre sydafrikanske køkken og de sydafrikanske vine. Vi slentrer også på by-rundvisning i fantastiske Cape Town og kommer desuden helt ned til sydspidsens Kap Det Gode Håb med privat bus.
Herefter – hvad end din rundrejse foregår i Namibia eller Sydafrika – har vi fået ro på og indblik i det sydafrikanske liv og historie. Vi er nu klar til at hente vores lejede autocampere og køre afsted ud i vores skræddersyede eventyr, fyldt med smuk natur, safari oplevelser, spændende seværdigheder og smagfulde madoplevelser.
Rundrejserne vil vare mellem 25-35 dage. Så snart vi har researchet det hele, opdaterer vi omkring rejserne herinde på websiden (www.freelifer.dk). Du kan følge lidt med i vores research på vores facebook: https://www.facebook.com/Freelifer.Camper.Rejser/
Har du vist interesse, ved at udfylde nedenstående felter, så får du besked før andre og har mulighed for at læse detaljerne om Camper Rundrejse Namibia og Camper Rundrejse Sydafrika og tilmelde dig. Der er selvfølgelig ingen forpligtigelse ved at udfylde nedenstående.
Det bliver en skøn og uforglemmelig fællestur med alt det bedste fra det sydlige Afrika. Vi glæder os til at rejse sammen med jer!
Venlige hilsner fra Annemette og Kim
Her er lidt stemningsfotos fra vores første uges tid i Sydafrika i og omkring Cape Town. Vi bor på et hostel, hvorfra vi kan gå rundt til alle seværdigheder. Vi har udforsket rigtig meget i et skønt land, med venlige mennesker og er allerede ved at bygge et netværk op med søde samarbejdere.

















