Stone wall adorned with vibrant pink petunias in Sarlat-la-Canéda, showcasing classic French architecture.

FREELIFER CAMPER REJSE I SYDFRANKRIG
17. AUG TIL 29. AUG 2026
FULDT BOOKET

FÆLLESSKAB OG SMUKKE OPLEVESER I DET SYDLIGE FRANKRIG

Vores franske eventyr begynder i det gamle vinområde i Rhônedalen. Herfra ruller vi sammen ud til et væld af håndplukkede og helt unikke oplevelser, hvor vi gennem 13 dage fylder os med det skønne Freelifer fællesskab, franske anekdoter og fortællinger, stemningsfulde middelalderbyer, frodige vinmarker, slotte, sejlture på underjordiske floder og meget mere til.

I en skøn atmosfære smager vi på lokale produkter, natur, kultur og historie i en afslappet rytme, hvor der er plads til fritid og hygge. En fællesrejse i oplevelser, hvor vi har booket og planlagt alt for dig og dit camper eventyr.

Sydfrankrig gemmer på et utal af skjulte og skønne perler og her er du heldig at få det hele serveret foran dig. Freelifer turledere, Simon og Karin, har i mange år været fascineret af landets historie, natur og kultur, og de har gjort det nemt for dig at få de bedste oplevelser på denne fantastiske Freelifers Frankrig rute. Du har tid til at slappe af, nyde livet og hygge i fællesskab, mens vi viser dig gennem landets mest betagende egne fra Rhônedalen til Dordognedalen. Glæd dig!

Vi overnatter på nøje udvalgte campingpladser, hvor naturen, udsigt, bademuligheder og lokal atmosfære danner et skønt centrum for hygge og fællesskab. Som altid har vi nøje undersøgt campingpladserne i området for at finde dem, som passer bedst til at turen er både unik, praktisk og skøn.

◻ ALLE CAMPER KØRETØJER ER VELKOMNE
◻ 13 DAGE MED SMUKKE OPLEVELSER
◻ ALT ER PLANLAGT OG BOOKET FOR DIG
◻ DANSKE TURLEDERE SIMON OG KARIN

◻ MAX ANTAL AUTOCAMPERE ER 15
◻ HUNDE OG ANDRE KÆLEDYR ER VELKOMNE
◻ ALLE UDFLUGTER ER BETALT OG BOOKET
◻ VI SER ET FRANKRIG MANGE IKKE KENDER

Deltagere fra andre ture: “Så vel tilrettelagt tur skal man vist lede længe efter. Forarbejdet var gjort til UG. Alt klappede og fungerede.” – Mette

Denne Freelifers Frankrig rejse indeholder 13 dage med unikke oplevelser i hyggeligt fællesskab, hvor der også er tid til at slappe af. Det er et land, der er perfekt til eventyr.

Sammen besøger vi mægtige akvædukter, Europas flotteste bambusskov og dramatiske klippevægge og huler. For en kort stund rejser vi også tilbage i tiden i damptog på den gamle jernbane, hvor vi føres ud til vilde bjerge, smukke dale og snoede floder.

Vi besøger Château de Cayx, der nok kendes bedst som Prins Henrik og Dronning Margrethes franske slot. Her er det lykkedes Simon og Karin at få en fantastisk aftale, helt specielt for os Freelifere. Via vores nye royale kontakt i Frankrig kommer vi nemlig lidt mere ind bag scenen, end alle andre besøgende normalt får lov til.

Undervejs oplever vi kontrasterne: de frodige grønne dale, de vilde bjerge, de stille landsbytorve og de pulserende markeder. Vi standser ved udsigtspunkter, der tager pusten fra én, følger veje ind i skjulte hjørner af naturen, og finder campingpladser, hvor floden klukker ved siden af vognen og stjernerne fylder nattehimlen.

Mad og vin spiller naturligvis en rolle på vores Freelifer Frankrigs rejse – måltiderne er præget af lokale råvarer, og vi smager os frem gennem regionens traditioner: kraftige vine, landlige retter, trøfler, oste og friskbagte brød.

Vi tager også på privat flodcruise, med udsigt til bjerge og dale. Vi afslutter flodcruiset på skønneste vis med en lækker fransk tre-retters middag på flodbredden. 

Forhistoriske steder udforskes også – fra dekorerede huler til underjordiske drypstenssale og bopladser. I inviteres endda på endnu en sejltur, denne gang på en underjordisk flod, hvor vi glider stille gennem dybet, kun omgivet af krystalklart vand og drypstensformationer. En helt magisk oplevelse, man husker for livet.

Rejsen rundes af i Dordogne området, hvor vi bydes velkommen til middelalderby og smalle brostensgader og duften af trøfler, samt en atmosfære, der gør det til en af Frankrigs mest charmerende steder. Tag kurven under armen. Det lokale marked venter på vores nysgerrige maver og der er skønne varer at vælge mellem. Her kan vores smagsløg rigtig blive forkælet.

Denne  rundrejse er skabt til dig, der elsker at kombinere eventyr, fællesskab, vin og afslapning, natur og kulturhistorie. Du vil opleve den sydfranske rytme, smage på vinmarkernes skatte samtidig med, at du mærker historiens vingesus.

En fællesrejse med hygge, afslapning og oplevelser, hvor vi har booket og planlagt alt for dig

DIN REJSE INKLUDERER

Alle camping overnatninger
Skønne camping, flere med mulighed for at bade i floden (alle med strøm)
Én aften har vi fået speciel tilladelse til at overnatte ved et vinslot (uden strøm)

Franske vin og madoplevelser
Der er inkluderet frisk baguette hver morgen, vi er vel i Frankrig 😉
Velkomst vin (alkoholisk og ikke-alkoholisk) til første infomøde
Vi finder vine til smagning andre udvalgte dage
Der er inkluderet 4 middage (inklusive en fransk picnic) og 1 frokost

Drikkepenge inkluderet
Vi inkluderer altid drikkepenge til servicefolk i busser, restauranter og dem vi møder på vores rejse.
Det håndteres af turlederen, så du skal ikke tænke på det

Langbord
Flere aftener inviterer vi til langbord, så vi rigtig kan hygge. Her medbringer man sine egne retter.
Vi giver alle et sanghæfte, som vi kan bruge til nogle langbord

Privatbusser
De dage, hvor vi skal ud og se spændende seværdigheder sammen uden autocamper
er der booket privatbusser til alle, så vi kan rejse i fællesskab og eget tempo

Rejsebog, navneskilte, t-shirt med mere
Til første infomøde modtager I alle rejsebogen for Freelifer Frankrigs turen. Her er praktiske oplysninger om Rute, Camping, GPS, seværdigheder, og mere til. Til første infomøde modtager I også navneskilte, en t-shirt gave og andet.
Husk at have et glas med til første infomøde, for vi inviterer på vin mens vi hygger

REJSENS PRIS

STANDARD PRIS PR. PERSON
8.900 DKK

Standard pris pr. person, når man rejser 2 personer i 1 autocamper

TILLÆG FOR SOLO REJSENDE
4.200 DKK

Hvis 1 person i 1 autocamper betaler man standard pris + solo tillæg

Ændringer kan forekomme før og på turen, men vil ikke have indflydelse på turens helhed.

SPØRGSMÅL & SVAR

Skal jeg have en forsikring?
Ja, alle skal have en forsikring. Er du dansker, er du dækket af sygesikringen. Det er godt at medbringe både det gule og det blå sygesikringsbevis og kontrollere udløbsdatoen på det blå. Det kan bestilles på borger.dk. Tjek også hvordan din autocamper er dækket i udlandet før afrejsen.

Er der adgang til internet i Frankrig?
Frankrig er medlem af EU og dit teleselskab har data pakker, der inkluderer en bestemt mængde EU data, som kan bruges på samme måde i Frankrig som i Danmark. På campingpladsen er der desuden Wifi. Vær opmærksom på, at der er fri tale fra EU lande til Danmark, men ikke nødvendigvis den anden vej (fra Danmark til Frankrig). Søg oplysninger ved dit teleselskab.

Er det nemt at købe dagligvarer?
Der er mulighed for at købe ind mange steder undervejs og flere steder er der markeder. Priserne er meget som de danske priser.

Hvilke strømstik kan jeg bruge på campingpladserne?
Der er inkluderet strøm på campingpladserne. Her kan I normalt bruge almindelige 220V stik.

Stor autocamper og trailer?
Afhængig af størrelse er det muligt at have trailer med og også have en autocamper, der er længere end 8,5 meter. Det vil betyde, at prisen for rejsen er højere, da der er flere omkostninger i forbindelse med campingpladsen. Kontakt os for mere information 

Er det nødvendigt at få en vaccine til rundrejsen?
Der er ikke et krav om vacciner til Frankrig. Kontakt egen læge for yderligere information 

Må vi tage vores hund med på turen?
I må gerne tage hund med på turen. Husk at få hundepasset med. Vi anbefaler, at du tjekker med Fødevarestyrelsen eller dyrlæge omkring reglerne, da de med mellemrum ændrer sig. Det er meget normalt for autocampister at have hund med til Frankrig og det fungerer godt. Der er dog nogle af turene, hvor man ikke må have sin hund med.

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg undervejs?
Du er dækket af din rejseforsikring, som du har tegnet før rejsen. Frankrig har et udviklet sundhedsvæsen og det er effektivt. 

Det er en god ide at kigge ind i vores Freelifer på Facebook. Her kan du nemt holde dig ajour med nye rejseprogrammer fra os, og alle interesserede kan dele opslag før, under og efter vores rejser. Du er også altid velkommen til at skrive til os på info@freelifer.dk, så vil Annemette eller Kim hurtigt svare dig. Vi ringer dig også gerne op, hvis du efterlader dit telefonnummer i din e-mail.

error: