Rejsefortælling fra vores Marokko Autocamper Rundrejse (Del 2)

Der er gået nogle dage. Udenfor vinduet i vores autocamper passerer hverdags billeder fra en anden verden. Alle flyder de ind i vores sanser. Vi er 25 danske autocampister på 26 dages rundrejse i Marokko. En dag vil vi huske tilbage og forundre os over at vi befandt os her. Vi er på vej mod Saharas Ørken

Hvor mange kender du, der har sovet ved Sahara – i en autocamper?

Dag 4 ud af vores 26 dages Marokko Autocamper Rundrejse. Vi forlader vores lille og smukke blå himmel i form af Chefchaouens tyrkis blå gader i den gamle medina. Når vi kigger i rejsebogen som alle har modtaget, står der lidt om, hvor vi er på vej til:

---

“Køreturen fra Chefchaouen til Fes går gennem den indre del af Marokko og undervejs udspiller der sig mange spændende dagligdags episoder i de små lokalsamfund som vi passerer. Turen varer omkring 3-4 timer i effektiv kørsel og det er muligt at lave flere pausestop, hvor du har lyst.

Marokko er et fantastisk land for os med køretøjer. Mange af landets oplevelser findes langs landevejene og det er ofte undervurderet, hvor store “seværdigheder” du finder netop her

Vores rejsebog fortsætter med at fortælle til de eventyrlige Freelifere, der er med :

Seværdigheder, som altid, er foranderlige og unikke – fordi det netop er i det øjeblik, hvor dú passerer, at der sker noget som kun du ser – og vi får dermed alle i dag vores helt egne oplevelser og indtryk. Marokko er et land, hvor du kan komme tæt på følelsen af at være opdagelsesrejsende.

Vi lander på vores campingplads, som ligger i udkanten af Fes, i afstand til storbyens mere hektiske liv. Der er god mulighed for at holde i solen eller i skygge under de imponerende Eukalyptus træer og gøre det hele lidt hjemligt og bekvemt: vi har nemlig tre overnatninger foran os her under de høje træer ved Marokkos ældste Kongeby.

I kongebyens storhedstid var Fes et mekka for filosoffer, matematikere, advokater, astronomer og teologer. Dygtige og anerkendte håndværkere var en del af dette samfund i form af, at de byggede selve strukturerne omkring de mange tanker og ideer, der blev skabt her. Fra deres hænder opstod der smukke villa boliger, paladser og moskeer.

Mange handelsmænd kunne deres kram og var forbundet til de utallige handelsruter langt fra deres hjem. Dette netværk af handelsveje sørgede for, at selv eksotiske varer fra Silkeruten fandt vej til de handlende i kongebyen.

Storhedstider forsvinder og vi befinder os i efterlivet af det, der var engang

Storhedstider varer sjældent ved og i begyndelsen af 1900 tallet begyndte Fes at miste herredømme. Det er en anden tid i dag, men det er stadig muligt at mærke fortiden, når man vandrer rundt i medinaens gader.

Her, i et af verdens største bil-frie byområder, kommer æsler forbi med vogne, der bugner af frugt og grønt. Alt fra affald til madvarer til møbler kan på den ene eller anden måde transporteres gennem de små og tætte gyder på hænder og hove. For det har man gjort i hundredevis af år.

Samtidigt kan det mange steder ses, at Marokko har investeret i – og stadig investerer i – at restaurere byens store fortid.

Fes er et virvar af endeløse gyder i en omfattende kæmpestor medina. Står man stille og betragter hverdagens liv, kan man nærmest mærke, at man går tilbage i tiden, uden at bevæge sig overhovedet.”

---

Mens vi træder ud af rejsebogens dag 4, flytter vi os frem i tiden

Vi har været ude og spise på en rooftop terrasse med udsigt over hele den gamle medina i Fes og vi har trasket rundt i de gamle gyder, lært om marokkansk keramik på en fabrik og besøgt læder garverierne, hvor man ofte får friske mynteblade stukket i hånden, så man kan holde dem under næsen og forsøge at fjerne stanken fra det, som de arbejdende befinder sig i mange timer hver dag.

Vi skruer frem i tiden. Det er nu den 22. februar 2023. Vi ankommer til Sahara

Vi mødte hinanden første gang den 15. februar til infomøde på en hyggelig campingplads i Sydspanien. Vi er nu på vej mod Saharas Ørken. Vi er vågnet op ved en palme oase, hvor ejeren har fortalt os om dadler og hvordan de høster vigtige afgrøder. Også i disse tider, hvor der i flere år har været tørke og mange er udfordret.

Vi er på vej videre på vores rundrejse mod syd. Vi har længe set, at landskabet bliver mere og mere sandet og mindre farverigt grønt. Der er ingen farver omkring os mere, undtagen de smukke gyldne sten og sand landskaber, der rækker helt ud til horisonterne. Vi er på vej mod verdens største varme ørken, hvor vi pauser nogle dage for at slappe af, hygge og få tid til at fordøje alle indtryk med ro.

Yderkanten mod vest fører os ikke længere ud. Vi er kørt gennem Porten til Sahara mod vores campingplads. Vi holder, så vi træder ud i sandet og en ørken, der er så stor, at den først slutter, når man når frem til et område tusinde kilometer længere mod øst i Egypten. 

Her på kanten af Saharas Ørken er vi mange, der står tidligt op næste morgen og ser solopgangen over de imponerende sandklitter.

Vi har direkte udsyn til ørkenen, hvor vi står lige her på vores campingplads. Nogle af os kigger på, mens solen står op over Sahara. Andre har travlt med at filme og tage fotos. Vi lærer endda, at lave timelaps videoer for at fange den uvirkelige verden vi står midt i – som selvfølgelig aldrig kan fanges via elektronik lige meget, hvordan vi forsøger.

Nogle er gået et godt stykke ud i ørkenen for at opleve dette helt specielle syn fra en af de mange Ergs (“sand bølge”) og især Erg Chebbi, som er den største i Marokkos del af Sahara, som måler helt op til 150 meter i højden. Millioner og millioner af sandkorn samlet af vinden i formationer, så høje, at det tager lang tid at nå toppen.

Vi forlader autocamperne og sejler ud i Sahara på ørkenens skibe

Efter morgenmaden fortsætter vi med at udforske vores nye sandhav, men nu på dromedarer. Endnu engang er der lidt nervøsitet i luften. Hvordan er det lige, man gør det her? Det er en kunst at holde fast, når ørkenens skibe rejser sig, og vi holder godt øje med hinanden og kommer med opmuntrende tilråb. Og det går, utroligt nok, helt fremragende og vi bliver helt henrykte.

Marokko har en lang tradition for nomader i Saharas Ørken, hvor en stor del af det liv var i fællesskab med dromedarer. Disse stolte dyr har været vant til at rejse langt med tunge oppakninger. Måske er det derfor de ser ud til at nyde den lette bagage i form at et styk dansker.

Et par af dromedarerne er meget kærlige og hviler endda hovedet mod låret på passageren foran. Det kræver lidt tilvænning at se og mærke det store hoved blive lagt ind til sit ben, selvom de er yderst fredelige dyr, der stille trasker afsted med os på deres flade fodsåler.

Det er både fortryllende at se ørkenen på denne måde, som nomaderne har gjort i hundredvis af år. Og samtidigt er vi nogle, der griner til hinanden, måske fordi vi mærker vi er sammen om noget virkeligt sjældent og fordi vi i vores sammenhold ikke helt kan begribe eventyret lige i det her øjeblik. Er jeg virkelig ude i Saharas ørken på en dromedar lige nu – og holder min autocamper lige derhenne? 

At et land kan indeholde så mange forskellige landskaber er næsten ikke til at forstå

Vi nyder det. Vi har tapas og vin aften sammen. Vi går ture ind i landsbyen og køber flere marokkanske dragter (djellebas), vi smager flere tagine. Vi får en kortvarig sandstorm ind over os, hvor vi flygter ind i vores autocampere og lukker alt ned, for derefter at snige os ud i solen igen, når den er ovre.

En regndråbe lander endda på vinduet i vores autocamper, da en lille byge forvilder sig ud i ørkenen og forsvinder efter få sekunder igen. Normalt er regn, noget vi gerne forviser, når vi er på tur – men lige netop her kan det næsten ikke gøre oplevelsen mere unik.

For hvem kan sige, at de har oplevet regn i Sahara? Vi glædes på vegne af de lokale, som har drastisk brug for at hverdagen ikke altid leves under den konstante og stærke sol.

Det er nu den 26. februar og i vores hyggelige autocamper gruppe kører vi gennem massive kløfter dannet af vandløb over millioner af år

Det føles som om, at der er hundredevis af eventyr i vores verden for tiden. Udsigterne skifter på de mest dramatiske måder. Vi ser hverdagslivet forsvinde forbi vores ruder i autocamperen. Æsler der bærer afgrøder til marked, børn på vej i skole i deres fine uniform med taske på ryggen, kvinder, som har store læs brændestykker bundet bag på sig de har været ude og samle og mænd, der drikker te på den lokale cafe.

Gamle retro biler og knallerter har overlevet tidens tand i Marokko og smutter rundt med forskellige formål i landsbyerne. Hele tiden er der nye ting lige uden for vinduet på vejene vi kører langs.

Da vores rute fører os gennem en af de utrolige smukke marokkanske kløfter, har vi aftalt et sted til en vandretur for dem, som har lyst til at strække ben et ret forunderligt sted. Her har vandet gennem mange millioner af år skåret sig ned gennem de farvede bjerge og dannet en meget smal kløft og lavet forunderlige formationer.

Et sted i området med de smukke bjergformationer stopper vi ved et udsigtspunkt. Nogle går med på tur for at kigge nærmere på de smalle åbninger. Vi udforsker og længere fremme i kløften ændres karakteren hele tiden. Vi kravler over og under klippestykker og træder igennem vand for at nå så langt som muligt. 

Til sidst siger vi tak for denne gang, herfra kræver det en adræthed, kun få besidder, at overvinde den næste forhindring. Men det har været sjovt og smukt at se disse helt unikke formationerne tæt på.

Herinde i kløften mærker vi også, at Marokko oplever noget nyt, som landet ikke har oplevet inden for det sidste årti

I år har det været ekstraordinært koldt i landet dette forår, og vi har mærket, at det kan blive koldt om natten. Til gengæld har vi været så heldige som få, at sneen har ligget tungt på de høje bjerge og givet en smuk udsigt, som mange ikke får lov til at opleve. Flere steder ser vi, at også de lokale marokkanere er ude at tage fotos af sjældenheden. 

Lidt fra Mettes skønne Facebook opdatering igen : “Vi er nu så småt på vej vestover. Vi har besøgt et gammel vandforsynings anlæg, af gravede kanaler og brønde, der ledte vand fra Atlas bjergene ud i området. En af Marokkos smukke kløfter, en meget flot oplevelse, hvor en flod har gravet en kløft som hugget med en kæmpe økse. Den er cirka 10 meter bred på det smalleste stykke. Jeg begejstres af dromedarerne og deres føl, de små æsler som slæber på tunge bryder. Ungerne der vinker når vi kører forbi. De kreative, der tjener penge på os turister. Lydene, lugtende og det helt specielle land vi er i!”

Det er nu den 28. februar 2023 og vi er på vej mod fantastiske Marrakesh

Den ene morgen, hvor vi kører mod gamle Ait Ben Haddou i solopgangens stråler, er bjergenes hvide toppe helt røde på grund af morgensolen. Hver dag tænker vi, at det ikke kan passe, at der er så mange smukke oplevelser indbygget i hver eneste dag. Sådan er det også denne morgen og resten af dagen, der følger, hvor vi kører gennem bjergene mod Marrakesh.  

Det lyder utroligt, men i dag kører vi over det højeste asfalterede bjergpas, der findes i hele Nordafrika. For få dage siden var vi i et af de tørreste områder i hele verden. For endnu færre dage siden kørte vi gennem dybe kløfter. Nu er der sne omkring os, mens vi kigger ud over store dele af dette alsidige, vidunderlige land.

De 26 dage, hvor vi er afsted sammen befinder vi os i 2 lande og 2 kontinenenter, 4 sprog og utallige regioner. Vi kører over Nordafrikas højeste asfalterede bjergpas – i autocampere. Vi besøger alle 4 kongebyer i Marokko. Vi kører langs Middelhavet og Atlanterhavet, ser utallige UNESCO listede steder, blandt andet en over 2000 gammel romersk ruin. Vi holder på en camping i kanten af Saharas Ørken. Vi føler os taknemmelige og heldige over de mange skønne oplevelser.

Der er flere steder på vores rundrejse, hvor vi holder på en campingplads i to, tre eller endda fire dage. Vi ankommer sent om eftermiddagen til vores hyggelige campingplads lige udenfor Marrakesh, hvor vi ved vi skal være de næste fire dage.

Der går påfugle rundt, små høns, vi har en swimmingpool, der er bar og restaurant og en lille kiosk. Vi kan få vasket tøj og en gang imellem kommer en mand med en grøntsagsvogn trukket af et æsel gennem campingen og vi kan vælge dagens frugt og grønt. Det er så afslappende som det kan blive. En kontrast til den livlige medina i marrakesh som vi herfra kan tage små afstikkere til.

Små guidede ture til Marrakesh medina og hygge under solen på campingpladsen

Marrakesh er nok den mest kendte by i Marokko – og med god grund. Livet er hektisk og der er mange små passager i medinaen, man har lyst til at udforske. Vi får alle købt et eller andet enten her og i de andre medina vi besøger på rundrejsen. Der findes så mange smukke ting og nogle gange stopper man bare op og kigger for en kort stund, fanget af en duft eller kreativt keramik eller de gamle håndværkere, der med generationers erfaring syr lædersko. 

Da vi er ved at forlade medinaen i Marrakesh kommer vi forbi tre træskærer, som sidder på gaden med en yderst primitiv drejebænk. De ruller valsen i et fast tempo kun ved at gribe fast og styre valsen med fødderne. Samtidig, uden at ryste på hænderne, udskærer de små figurer i valsens kniv, der spinner rundt. Det må have taget adskillige år at lære den færdighed med fod og hånd i perfekt symfoni.

Hele processen ser så ubesværet ud og sikke et håndværk det resulterer i. Et lille stykke træ bliver langsomt til en fin og perfekt dronning til et skak bræt. 

Selvom Marokko Autocamper Rejsen handler om, at vi arrangerer alt, så finder vores Freelifere hele tiden nye eventyr vi er vilde med

Kurt, Jesper, Lisbeth, og Inge besøger den smukke have, Marjorelle, og tager hestevogn indtil Marrakesh medina. Mette, Raider og Sven spiser på en meget, meget, lokal fiske restrautant i Essouira. Jørgen ender med at blive guidet rundt i Rabat på helt nye oplevelser af en lokal mand.

Jane, Aksel og Karla tager cyklerne ud til områder, vi andre ikke ser. Finn kører over et bjergpas, der ikke er med i ruten, fordi han elsker at udforske og her ender han med at finde en fantastisk snestorm. Gitte og Truels ender i små boder og gyder, hvor Truels følger Gittes nysgerrighed og oplevelsestrang på små afveje.

Listen er endeløs. Vi oplever ikke én rute fordi vi er på fællesrejse, vi oplever i mange dimensioner og det er helt fantastisk.

Lis og Kenneth køber en tagine og begynder at lave en lækker ret udenfor camperen på det lille gasblus. Anders og Karin finder en lokal barber i en landsbydel, der ikke er vant til turister. Flere af de eventyrlige Freelifere får samme dag smuttet forbi og studset håret.

Den søde barber fortæller de ikke skal betale, men han får alligevel marokkanske dirham sedler for det, for ingen føler han skal gøre det gratis.

Vi er kommet langt. Vi er nu det sted, hvor de fleste turister besøger i Marokko – Marrakesh. Alligevel handler mange af vores oplevelser om meget mere. Fra en autocamper kan vi mere, og det er noget vi nogle gange glemmer, mens vi er i situationen. Når vi så husker det, er vi enormt taknemmelige, uanset hvor i verden vi kører.

Vi får en fantastisk gave fra alle vores Freelifere autocampister

Allerede den første (hele) dag i Marokko købte Karin og Anders en djellaba. Vi (Kim og Annemette) har kørt i Marokko mange gange og ofte talt om det, men glemt det igen. Vi elsker ideen omkring det. Den er så nem at smide over sig, når der er koldt om morgenen eller sent om aftenen. Eller når man vil hen og tage et bad i bruseren. Det er som et hyggeligt tæppe, hvor ingen bælter eller knapper strammer, hvis man spiser lidt for meget tagine.

Men, vi fik det aldrig gjort. Vi købte aldrig en djelleba i al den tid vi selv har kørt i Marokko.

Mens Birk og Gitte fikser fotos og Mariane, Karin, Mette og jeg laver tapas sammen, og alle andre gør noget godt for hinanden, så sker der noget Kim og jeg ikke ved noget om.

Vi samles ved poolen på vores camping i Sahara til afteninfo og tapas. Pludselig får vi (Kim og Annemette) overrakt en gave mens vi er ved at skåle alle sammen. Vores fantastiske Freelifere har simpelthen købt en djellaba til os turledere. Noget som vi aldrig har taget os sammen til, men altid har ønsket os.

Det kunne ikke være et bedre sted, eller en bedre måde, at få vores djellabas. Her midtvejs i rejsen, fra de eventyr mennesker vi er på tur med, og ude på kanten af Sahara. Næste morgen står vi tidligt op, tager vores djellaba gaver på og går ud i ørkenen i dejligt selskab med Lis og Kenneth.

Vi kører mod havet, hvor en hel ny marokkansk verden åbner sig foran os

Vi er over halvvejs på vores Marokko Autocamper Rundrejse. Vi er taknemmelige. Vi er nysgerrige og glade. Det har været fantastisk at gå på små oplevelser i Marrakesh og slappe af på vores hyggelige camping.

Nu er vi klar til at rulle videre på vej mod nye eventyr. Og ruten de næste dage inkluderer endnu et bjergpas – og forude venter Atlanterhavet.

Skrevet af Annemette Kruse og Kim Gieseler med indslag fra Mette Lykke Andersen
Tak for lån af fotos fra alle Freelifere

---

Klik her for at læse del 3 af Rejsefortællingen fra Marokko Autocamper Rundrejsen
Klik her for at læse 1. del af Rejsefortællingen fra Marokko Autocamper Rundrejsen
Du kan finde ud af mere om vores skønne autocamper rejser lige her

DEL MED DINE VENNER HER